zui > videnskab.* > videnskab.jura

Ronni N. (05.11.2018, 19:29)
Hej.

Jeg er endt i lidt en klemme, og håber der er lidt hjælp at henteher.

Sagen er den jeg har købt et parti varer af en person, disse varer harså stået opbevaret ved en af hans bekendte i en længere periode, og der er åbenbart en tvist mellem dem ang noget betaling af leje.

Nu er jeg så lige blevet ringet op af ejeren af lejemålet, som truer mig med bål og brand hvis jeg ikke afleverer et af emnerne igen, da han mener det tilhører ham, og han ikke er blevet betalt.

Bemærk emnet tilhører ikke ejeren af lejemålet, men derimod ham der har haft det opbevaret.

Men hvor står jeg ? Er blevet truet med en politianmeldelse for tyveri, det mener jeg ikke kan være rigtigt da jeg har købt det ærligt og redeligt af ejeren af emnet.

Det skal lige siges at jeg afleverer emnet igen, så må de 2 kamphaner selv finde ud af det.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Ronni
Bertel Lund Hansen (05.11.2018, 19:58)
Ronni N. skrev:

> Sagen er den jeg har købt et parti varer af en person, disse
> varer har så stået opbevaret ved en af hans bekendte i en
> længere periode, og der er åbenbart en tvist mellem dem ang
> noget betaling af leje.


Jeg forudsætter:

1. at sælger hedder S, og udlejer af opbevaring hedder U.

2. at opbevaringen hos U skete før du købte varen (eller ophørte
da du købte varen), og at betaling for den opbevaring ikke indgik
i din aftale med S.

3. at partiet tidligere tilhørte S helt og holdent.

Da har du købt partiet fuldt lovligt, og hvis du har betalt for
det, tilhører det dig uden betingelser.

U har et krav mod S. Det er dig helt uvedkommende, og du er ikke
forpligtet til at udlevere noget som helst til U.

> Nu er jeg så lige blevet ringet op af ejeren af lejemålet, som
> truer mig med bål og brand hvis jeg ikke afleverer et af
> emnerne igen, da han mener det tilhører ham, og han ikke er
> blevet betalt.


U havde været i sin gode ret til at tilbageholde (dele af)
partiet overfor S fordi U ikke havde fået den aftalte leje, men
hvis partiet er blevet udleveret til dig, kan han ikke kræve det
tilbageført.

> Bemærk emnet tilhører ikke ejeren af lejemålet, men derimod ham
> der har haft det opbevaret.


Nu bliver jeg i tvivl. Er der et emne der (stadig) tilhører S?
Hvis det er tilfældet, bør du give S det tilbage. Du må under
ingen omstændigheder give S's ejendele til en anden (her U). Det
er kun S der kan disponere over sin ejendom.

> Men hvor står jeg ? Er blevet truet med en politianmeldelse for
> tyveri, det mener jeg ikke kan være rigtigt da jeg har købt
> det ærligt og redeligt af ejeren af emnet.


Vi lever i en trusselstid. Folk tror at de kan få ret ved at true
andre. Der er ikke tale om tyveri når du har købt og betalt det.

> Det skal lige siges at jeg afleverer emnet igen, så må de 2
> kamphaner selv finde ud af det.


Det ville jeg nok ikke vælge at gøre. Hvis en genstand tilhører S
og du giver den til en anden, kan S blive sur på dig. Så har du
to personer at slås med. Sørg i hvert fald for at lave en aftale
med S før du udleverer noget.
Ronni N. (05.11.2018, 20:12)
Hej Bertel.

Mange tak for svaret, mit citat teknik er desværre elendig, så jeg vælger lige at gøre det på den her måde.

Der skal nok lidt mere historie til før det hele giver mening, det er mildst talt også noget være roderi.

Men sådan her hænger det sammen.

Jeg har været ude og købe en såkaldt Toptavle, der benyttes til spilleautomater, denne toptavle var opbevaret ved en af sælgers bekendte (Udlejer) hvor sælger har haft lejet noget opbevaringsrum, der er så åbenbart ikke betalt den aftalte leje, og ejeren(Udlejer) af ejendommen hvor tingene er opbevaret mener nu det er hans ting, og at de ikke længere tilhører ham(Sælger) der har det opbevaret.

Jeg har så en stak spillemønter som fulgte med en maskine jeg købte tidligere af Sælger, dem vil sælger meget gerne have retur, og vi bliver enige om i telefonen da jeg står ude ved udlejer at jeg kan tage en tyggegummiautomat som tilhører sælger, og at han så kan få de spillemønter retur.

Nu blev jeg så lige ringet op for en times tid siden af udlejer der var ved at kappe hovedet af mig, og ville melde mig for tyveri hvis ikke den maskine blev afleveret på stedet.

Beklager, det blev vist noget roderi alligevel.

Med venlig hilsen
Ronni
Bertel Lund Hansen (05.11.2018, 21:38)
Ronni N. skrev:

> Jeg har været ude og købe en såkaldt Toptavle, der benyttes til
> spilleautomater, denne toptavle var opbevaret ved en af
> sælgers bekendte (Udlejer) hvor sælger har haft lejet noget
> opbevaringsrum, der er så åbenbart ikke betalt den aftalte
> leje, og ejeren(Udlejer) af ejendommen hvor tingene er
> opbevaret mener nu det er hans ting, og at de ikke længere
> tilhører ham(Sælger) der har det opbevaret.


Hvis værdien af genstandene nogenlunde svarer til den manglende
leje, så har U lov til at beholde dem som sin ejendom, og så skal
du levere den automat tilbage som du har hentet.

Hvis genstandene er mere værd end den manglende leje, har U ret
til at tilbageholde tingene indtil lejen er betalt. I så fald tør
jeg ikke afgøre om du har ret til at beholde automaten. Men du
kan ikke vide om det forholder sig sådan.

> Jeg har så en stak spillemønter som fulgte med en maskine jeg
> købte tidligere af Sælger, dem vil sælger meget gerne have
> retur, og vi bliver enige om i telefonen da jeg står ude ved
> udlejer at jeg kan tage en tyggegummiautomat som tilhører
> sælger, og at han så kan få de spillemønter retur.


Har du stadig de spillemønter?

> Nu blev jeg så lige ringet op for en times tid siden af udlejer
> der var ved at kappe hovedet af mig, og ville melde mig for
> tyveri hvis ikke den maskine blev afleveret på stedet.


Det er ikke tyveri fordi du mente at du var i din gode ret.

> Beklager, det blev vist noget roderi alligevel.


Jeg vil råde dig til:

1. at levere automaten til U.
2. at beholde spillemønterne.
3. aldrig at have mere at gøre med S.

Hvis du alligevel vil handle med S, så kræv forudbetalte
kontanter før du giver ham noget.
loozerdk (05.11.2018, 21:51)
On Monday, November 5, 2018 at 8:43:48 PM UTC+1, Bertel Lund Hansen wrote:

> Hvis værdien af genstandene nogenlunde svarer til den manglende
> leje, så har U lov til at beholde dem som sin ejendom, og så skal
> du levere den automat tilbage som du har hentet.
> Hvis genstandene er mere værd end den manglende leje, har U ret
> til at tilbageholde tingene indtil lejen er betalt. I så fald tør
> jeg ikke afgøre om du har ret til at beholde automaten. Men du
> kan ikke vide om det forholder sig sådan.


Automaten er betydelig mindre værd end den manglende leje så vidtjeg ved.

> Har du stadig de spillemønter?


Ja spillemønterne har jeg endnu, og har også planer om at beholdedem, de må være min ejendom efter som de befandt sig i en maskine jeg har købt og betalt for.

> Det er ikke tyveri fordi du mente at du var i din gode ret.


Godt, så er det ikke bare mig.

> Jeg vil råde dig til:
> 1. at levere automaten til U.
> 2. at beholde spillemønterne.
> 3. aldrig at have mere at gøre med S.
> Hvis du alligevel vil handle med S, så kræv forudbetalte
> kontanter før du giver ham noget. Jeg leverer maskinen tilbage, gider ikke bøvlet, det er en kamp jeg ikke ønsker at være en del af.


Del 3 er fin, ud over der skal lige tilføjes aldrig have noget at gøre med hverken S eller U, siden jeg forventer problemer hvis jeg køber noget fra U, som S mener tilhører ham, og så kræver skalleveres tilbage.

Jeg tvivler på der findes noget som helst papirværk på det lejemål, så det ender i en omgang mudderkast med garanti.

Mange tak for svaret.

Med venlig hilsen
Ronni
Lignende emner