zui > politik.* > politik.general

@ (11.01.2019, 15:13)
On Fri, 11 Jan 2019 10:49:11 +0100, "Ejvind Kruse"
<hejwin> wrote:

>@ wrote:
>Så du mener altså at øl og spiritus er det samme?


nej

alkohol er ikke en kemisk frembringelse af opiumstype
S.A.Thomsen (11.01.2019, 15:16)
On Fri, 11 Jan 2019 14:06:23 +0100, @ wrote:

>>> de forældre der i årene derefter skal betqle forhøjede priser hos
>>> fætteren?

>>Det står da alle frit for at vælge en billigere bank (hvilket jeg gjorde).

> og du forestiller dig ikke at den bank du har valgt har givet priserne
> et lille nøk opad i ly af at nogen har givet et større nøk?


Grunden til at jeg valgte den bank jeg har nu, er at jeg ikke skulle betale
gebyrer og renter af et beskedent indestående som jeg har, er der ingen
banker der giver, hverken før eller efter "bankpakken". :-P

> du er mere naiv end jeg forestillede mig


Så når virkeligheden ikke er det du forestiller dig, så er man naiv hvis
man tror på virkeligheden. :-(
@ (11.01.2019, 15:19)
On Fri, 11 Jan 2019 12:16:32 +0100, "S.A.Thomsen"
<s_a_thomsen> wrote:

>Hvorfor skal folk der IKKE er kunder i et dårligt styret firma, være med
>til at betale for dette firmas fejl.? :-(


det var rent faktisk hvad der skete under finanskrisen, baker og
sparekasser var og er tvunget til at bidrage til en fælles pulje i
tilfælde af at en bank kommer i vanskeligheder, dette kostede i
forbindelse med finanskrisen den relativt lille lokale sparekasse hvor
jeg er kunde ca. 1,2MIO ekstra at nogle banker havde handlet groft
uforsvarligt med udlån med sikkerhed i fiktive ejendomsværdier,

der VAR advaret om en boligboble flere år før den brast, alligevel
fortsatte nogle banker deres tåbelige udlån
J. Nielsen (11.01.2019, 16:38)
On Fri, 11 Jan 2019 12:14:32 +0100, "S.A.Thomsen"
<s_a_thomsen> wrote:

>Hvis der opstår en situation hvor staten skal vælge mellem to muligheder,
>hvor den ene er ikke at gøre noget og som vil koste staten penge, og den
>anden hvor man gør noget og tjener penge, så er det sgu da komplet idiotisk
>at vælge den mulighed der koster penge, bare for princip


I dette tilfælde tog staten en kalkuleret risiko - og det gik godt. Men
det kunne sagtens være endt galt. Et er, at staten tjente på indgrebet,
men regningen skal betales og en masse naive boligejere med katastrofal
økonomi er nu stavnsbundet til banker der konstant skruer på gebyrer og
satser. Alligevel vil historien gentage sig - den menneskelige dumhed og
grådighed er som bekendt grænseløs.
S.A.Thomsen (11.01.2019, 17:20)
On Fri, 11 Jan 2019 14:13:54 +0100, @ wrote:

> On Fri, 11 Jan 2019 10:49:11 +0100, "Ejvind Kruse"
> <hejwin> wrote:
> nej
> alkohol er ikke en kemisk frembringelse af opiumstype


Alkohol: C2H5OH
Acetylsalicylsyre: C9H8O4
Paracetamol: C8H9NO2
Morfin: C17H19NO3
Tramadol: C16H25NO2

5 forskellige stoffer
Martin Larsen (11.01.2019, 17:32)
Den 11-01-2019 kl. 15:38 skrev J. Nielsen:
> On Fri, 11 Jan 2019 12:14:32 +0100, "S.A.Thomsen"
> <s_a_thomsen> wrote:
> I dette tilfælde tog staten en kalkuleret risiko - og det gik godt. Men
> det kunne sagtens være endt galt. Et er, at staten tjente på indgrebet,
> men regningen skal betales og en masse naive boligejere med katastrofal
> økonomi er nu stavnsbundet til banker der konstant skruer på gebyrer og
> satser. Alligevel vil historien gentage sig - den menneskelige dumhed og
> grådighed er som bekendt grænseløs.


@ (11.01.2019, 20:11)
On Fri, 11 Jan 2019 07:50:59 +0100, "S.A.Thomsen"
<s_a_thomsen> wrote:

>On Fri, 11 Jan 2019 06:08:10 GMT, TomL wrote:
>Er det "Socialistisk tosseri" at lave en god forretning der giver
>overskud.??? :-D


og det gør det så slet ikke

<<<<<<<<
Ifølge Reuters beregninger giver bankpakkerne ikke et overskud, som
regeringen ellers hævder. Siden 2008 har de allerede givet et samlet
tab for staten på knap 27 milliarder kroner. Et gigantisk 'underskud'
på redningsaktionen som, ifølge Reuters beregninger, vil stige med
fem-seks milliarder kroner hvert år indtil 2039
<<<<

læs mere her:




<<<<

Statsobligationer udstedt for at redde bankerne under finanskrisen
koster skatteyderne 120 milliarder kroner i renteudgifter - det svarer
til knap 64.000 kroner for hver dansk husholdning.
<<<<<<
S.A.Thomsen (11.01.2019, 23:18)
On Fri, 11 Jan 2019 19:11:24 +0100, @ wrote:

[..]
> koster skatteyderne 120 milliarder kroner i renteudgifter - det svarer
> til knap 64.000 kroner for hver dansk husholdning.
> <<<<<<


Bruger du seriøst EkstraBladet og Arbejderen som sandhedsvidner.? :-D

Præv at læse dit sidste link, hvor da blander alting sammen. :-(

citat:

Finansministeren mener heller ikke, at den effektive rente på 4,3 procent
for lånet, optaget ved at udstede statsobligationer med 30 års løbetid, er
meget højere end den daværende effektive rente på 3,2 procent på en toårig
statsobligation. Han kommer ikke ind på, at de samlede renteudgifter på et
toårigt lån til 3,2 procent ? som ville have udløbet samtidig med den
toårige statsgaranti ? kun ville have løbet op i 5,6 milliarder kroner i
renteudgifter.

Endelig anfører Claus Hjort Frederiksen, at renteudgifterne på 120
milliarder kroner i "går videre til de danske pensionister", da det
hovedsagelig var pensionsfondene, som købte statsobligationerne og derved
lånte statskassen de mange penge.

Det var pensionsselskaberne, der ifølge Reuters' oplysninger krævede, at
lånet skulle have den lange løbetid og dermed den høje rentebetaling ? der
altså kommer til at have kostet danske skatteydere 120 milliarder kroner,
når lånet udløber i 2039.
Vidal (12.01.2019, 10:32)
Den 11-01-2019 kl. 13:05 skrev Vidal:
> Den 11-01-2019 kl. 10:39 skrev TomL:
> Synes du også det er (en form for) kommunisme, når
> staterne siden 2008 har holdt renten på nul eller
> derunder. Eller er det en af de specielle omstæn-
> digheder?
> Man kunne også nemt forstille sig at Yellens nye
> vilje til at hæve renteniveauet, kommer til at
> gøre temmelig ondt på virksomhederne. Hvor ondt
> må det gøre, før staten må gribe ind, inden det
> bliver til kommunisme?


Det, jeg blandt andet tænker på, er hvordan markedet
har grebet chance for at kunne låne 'gratis' penge.

Er pengene blevet brugt til i produktionen, til nye
investeringer f.eks til at forbedre produktionen eller
til at stabilisere gældsniveauet i virksomhederene?

Nej, en væsentlig del er gået til tilbagekøb af aktier.
Med den virkning at aktieindekserne har været på himmel-
flugt. Gældsfinansierede aktietilbagkøb er er eksploderet.
Keynes er død. Gældssætningen er ikke omsat i investerin-
gerne, som de rettelig burde, men til kortsigtet profit.
Så meget for markedets visdom.

Standard & Poors indeks er stegt fra en 6-700, da det
stod værst til i 2007-08, til nu lige under 3000. Og
bemærk for 'gratis' penge, som nu lige pludseligt ikke
længere er gratis, men skal forrentes og formentlig
afdrages.

Yellen sagde allerede i 2017 om virksomhedernes gæld,
der ikke syntes at have nogen ende, så længe renten er
nul, eller endda derunder:

?If we have a downturn in the economy, there are a lot of firms that
will go bankrupt, I think, because of this debt?. ?It would probably
worsen a downturn.?

Det bliver dyrere og dyrere at udstede virksomheds-
obligationer og virksomheder med lav egenkapital og
ringe indtjening får svært ved fortsat at finansiere
sig selv. Og mange virksomheder får problemer med at
dække bare deres renteudgifter med den løbende indtjening.

Og hvis/når krisen rammer bliver det ikke kun i USA.
De amerikanske virksomhedslån er organiseret i i en
subprimestruktur, som vi så den i den økonomiske krise
for 10 år siden. Så får vi alle i hele verden for-
jelsen som vi også fik i forrige krise. Og her er det
ikke blot nogle villaer i Californien det drejer sig om

Hvad vil markedet mon stille op med problemet? Hvad vil
det mon stille op, når virksomhederne skal refinansiere
dets gæld især i USA?

Og skal staterne blot holde sig passive. Og hvad skal de
mon stille op? Problemet er jo, at alt er finansieret af
'gratis' lån.

Kunne man gøre renten endnu lavere og hvem skulle mon
finansiere en rente på minus 5%, eller hvad er nu bliver
nødvendigt for at redde markedet fra sig selv og dets
uansvarlige lånepolitik.

Visse virksomheder er jo virkeligt 'too big to fail'.

Det bliver en spændende tid, vi får at se. Guldpriserne
plejer at være et følsom barometer for verden økonomiske
tilstand. De er på vej op og vil snart skyde op som en
RS-28 Sarmat, tror jeg.

Alle ved krisen er på vej, men ingen ved hvornår. Hvis du
spørger mig, hvad der næppe er sandsynlig, din tro på
markedet er tilsyneladende urokkelig, så får du solgt dine
'papirværdier' hurtigst mulig og får vekslet til GULD. Og ikke
til guldoptioner, men til ægte guld, som du kan putte i din
skattekiste og tage med hjem og lægge under din hovedpude.

Det er den eneste letomsættelige værdi, der holder, når
verden vakler økonomisk. Og det kommer den til.
TomL (12.01.2019, 10:44)
On Fri, 11 Jan 2019 12:14:32 +0100, "S.A.Thomsen"
<s_a_thomsen> wrote:

>On Fri, 11 Jan 2019 01:39:31 -0800, TomL wrote:
>Hvordan det, hvis et privat forma ikke kan finde ud af det.? :-(


Så er der et andet privat firma, der kan gøre det bedre. Det kaldes
kapitalisme.
Staten skal ikke bedrive kommerciel aktivitet, som markedet selv kan
klare. Staten skal tage sig af essentielle opgaver, som markedet ikke
kan klare, og staten skal regulere markedet, så det fungerer så godt
som muligt.
Der er situationer, f.eks. i 2008, hvor disse principper nødvendigvis
må fraviges, men legetøjsforretninger er ikke livsvigtige.

>> Det er også en dårlig ide at gribe ind i markedets selvregulerende
>> kræfter ved at redde en forretning, der ellers ville lukke ("moral
>> hazard"). Det skal kun gøres meet sjældent og under helt specielle
>> omstændigheder.

>Det sludder giver jo ingen mening. :-(


Hvad er det nu, som du ikke forstår.

>Hvis der opstår en situation hvor staten skal vælge mellem to muligheder,
>hvor den ene er ikke at gøre noget og som vil koste staten penge, og den
>anden hvor man gør noget og tjener penge, så er det sgu da komplet idiotisk
>at vælge den mulighed der koster penge, bare for princippets skyld. :-(


Nej, for de langsigtede konsekvenser er meget værre, og det koster
ikke staten noget at lade BR gå ned.
TomL (12.01.2019, 10:50)
On Fri, 11 Jan 2019 13:05:49 +0100, Vidal <vidal> wrote:

>Den 11-01-2019 kl. 10:39 skrev TomL:
>Synes du også det er (en form for) kommunisme, når
>staterne siden 2008 har holdt renten på nul eller
>derunder. Eller er det en af de specielle omstæn-
>digheder?


Ingen af delene. Nationalbanken har, uafhænigt af regeringen,
eksekveret pengepolitik i overensstemmelse med den formålsparagraf om
vækst og inflation. Hvorfor skulle dette have noget at gøre med
kommunisme?

>Man kunne også nemt forstille sig at Yellens nye


Du mener Powell?

>vilje til at hæve renteniveauet, kommer til at
>gøre temmelig ondt på virksomhederne. Hvor ondt
>må det gøre, før staten må gribe ind, inden det
>bliver til kommunisme?


Staten må ikke gribe ind. Og der er ingen grund til, at det skulle
komme til at gøre "temmelig ondt".
S.A.Thomsen (12.01.2019, 12:29)
On Sat, 12 Jan 2019 00:44:50 -0800, TomL wrote:

> Så er der et andet privat firma, der kan gøre det bedre. Det kaldes
> kapitalisme.


Snakker vi om bankerne eller BR/Toys'R'Us.?

> Staten skal ikke bedrive kommerciel aktivitet, som markedet selv kan
> klare. Staten skal tage sig af essentielle opgaver, som markedet ikke
> kan klare, og staten skal regulere markedet, så det fungerer så godt
> som muligt.


Hvis du snakker om bankerne, så er fastholdelse af borgernes tillid til
pengesystemet vel en essentiel opgave. ;-)

> Der er situationer, f.eks. i 2008, hvor disse principper nødvendigvis
> må fraviges, men legetøjsforretninger er ikke livsvigtige.


Hvilket staten jo heller ikke blander sig i, men jeg kan ikke se problemet
i at staten laver en god forretning, hvis ingen andre er interesseret.

>>> Det er også en dårlig ide at gribe ind i markedets selvregulerende
>>> kræfter ved at redde en forretning, der ellers ville lukke ("moral
>>> hazard"). Det skal kun gøres meet sjældent og under helt specielle
>>> omstændigheder.

>>Det sludder giver jo ingen mening. :-(

> Hvad er det nu, som du ikke forstår.


Min forklaring står lige nedenunder. ;-)

>>Hvis der opstår en situation hvor staten skal vælge mellem to muligheder,
>>hvor den ene er ikke at gøre noget og som vil koste staten penge, og den
>>anden hvor man gør noget og tjener penge, så er det sgu da komplet idiotisk
>>at vælge den mulighed der koster penge, bare for princippets skyld. :-(

> Nej, for de langsigtede konsekvenser er meget værre, og det koster
> ikke staten noget at lade BR gå ned.


Hvilket IKKE er den situation jeg snakker om, hvilket tydeligt også fremgår
af min ovenstående forklaring. :-(
@ (12.01.2019, 15:31)
On Fri, 11 Jan 2019 22:18:52 +0100, "S.A.Thomsen"
<s_a_thomsen> wrote:

>On Fri, 11 Jan 2019 19:11:24 +0100, @ wrote:
>Bruger du seriøst EkstraBladet og Arbejderen som sandhedsvidner.? :-D


mere vidalleri, skyd på budbringeren

>Præv at læse dit sidste link, hvor da blander alting sammen. :-(
>citat:
>Finansministeren mener heller ikke, at den effektive rente på 4,3 procent
>for lånet, optaget ved at udstede statsobligationer med 30 års løbetid, er
>meget højere end den daværende effektive rente på 3,2 procent på en toårig
>statsobligation.


et lån der kunne have været undgået ved ikke at lade skatteyderne
finaciere uforsvarligt drevne banker

>Endelig anfører Claus Hjort Frederiksen, at renteudgifterne på 120
>milliarder kroner i "går videre til de danske pensionister", da det
>hovedsagelig var pensionsfondene, som købte statsobligationerne og derved
>lånte statskassen de mange penge.


og hvad så?

din påstand var at staten tjente penge på det

er du blevet helt vidalsk, eller vil du indrømme at din påstand var
forkert?

>Det var pensionsselskaberne, der ifølge Reuters' oplysninger krævede, at
>lånet skulle have den lange løbetid og dermed den høje rentebetaling – der
>altså kommer til at have kostet danske skatteydere 120 milliarder kroner,
>når lånet udløber i 2039.


kommer til at koste danske skatteydere 120MIA over en årrække,
det synes ikke at være en oveskudsforretning for skatteyderne

og vidalvås du så bare videre
Vidal (12.01.2019, 15:35)
Den 12-01-2019 kl. 09:50 skrev TomL:
> On Fri, 11 Jan 2019 13:05:49 +0100, Vidal <vidal> wrote:
> Ingen af delene. Nationalbanken har, uafhænigt af regeringen,
> eksekveret pengepolitik i overensstemmelse med den formålsparagraf om
> vækst og inflation. Hvorfor skulle dette have noget at gøre med
> kommunisme?
> Du mener Powell?


Naturligvis.

>> vilje til at hæve renteniveauet, kommer til at
>> gøre temmelig ondt på virksomhederne. Hvor ondt
>> må det gøre, før staten må gribe ind, inden det
>> bliver til kommunisme?

> Staten må ikke gribe ind. Og der er ingen grund til, at det skulle
> komme til at gøre "temmelig ondt".


Man må formode rentesænkningen skete på grundlag af
Keynes tanker: At man sænker renten for at styrke
investeringerne. Og på den måde at løbe økonomien
i gang.

Men her (i USA) har man hovedsageligt brugt rentesænkningen
til at styrke aktiekurserne, som man kun får en kort-
sigtet gevinst af og bestemt ikke nogen samfundsgavnlig
effekt af. Det *frie marked* dræber derved gevinsten ved
den lave rente.

Det har da også vist sig, de amerikanske virksomheder
i øjeblikket er mere forgældede nu end de var før forrige
krise.

Og det hele trues også af, at USA styres af en tosses
mavefornemmelser. Så ved man aldrig hvad der næste
initiativ bliver. Hvis det stod til Trump, ville renten
være i bund, i hvert fald indtil næste valg er overstået.
Lyrik (12.01.2019, 15:47)
On 07-01-2019 13:27, Vidal wrote:
> Den 06-01-2019 kl. 22:21 skrev  Isachsen:


>> Dernest tror jeg, at jeg er en smule bedre informert end hva du er.

> Ikke umuligt.
>> Jeg lytter nemlig også til hva den anden part siger og skriver.

> Vi du fortælle lidt om, hvem de to parter er?


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, ,,,,,,,,,,,,

"Den der stiller et spørgsmål til en Nordmand, får aldrig svar"!

Det er deres problem! De kan kun trolle og fjolle. De burde hedde
"Fjollemænd" i stedet for Nordmænd.

De er som mus der sidder i en fødeskål optaget af at spise ost. Det er
klart at sådan et dyr ikke kan svare på spørgsmål som for eksempel:"
Hvad vil du spise i morgen for ikke at sulte"?

Spørgsmålene er simpelt ikke relevante! Dyret har aldrig oplevet sult i
hele sit liv! Det har aldrig været nødt til at tænke en tanke. Det lever
i nuets behov, som i uendelighed er blevet løst.

Der er kun et relevant spørgsmål man kan stille en nordmand:" Hvad hvis
du en dag bliver nødt til at tænke"? Her ligner han "Nikolaj" punktum,
punktum, komma streg!
Så svarer han:" Hvorfor spørger du om det"? Resten drukner i smask fra
fløde-søbning og ostegnask!

jens

Lignende emner