zui > forbruger

Mads Madsen (02.01.2005, 15:26)
Hej

Så skal vi til det igen....
Kuglegrill´en har været brugt nytårsaften og jeg har læst at jeg kan
gøre den ren igen med brunsæbe samt salmiakspiritus.

Jeg har læst at risten skal i en plastiksæk godt indsmurt i brunsæbe.
En kop med salmiakspiritus skal stilles ind i plastsækken.
Mixtuten skal nu stå 12-24 timer og risten skal så nemt kunne spules
ren med haveslangen.

Jeg er jo lidt nervøs da både brunsæbe og salmiakspiritus hver forsig
er skrappe sager.

Mine spørgsmål er så;
-- Har nogen gode erfaringer med ovennævnte råd?
-- Kan hele Weber kuglegrillen (Låg og kuglekrop) mon holde til at få
behandlingen?
-- Er tidsrummet 12-24 timer OK?
-- Kan alm. haveslangevand som jo er kold vand, godt spule resterne af
sæben væk?
-- Må der godt komme brunsæbe i regnvandsafløbet?

Det var så grillen, men hva´ med Voss komfur bageplader mv.;

-- Kan jeg gøre det samme med den bagepladerne?
-- ...og den aftagelige ovnrude?
-- ...måske hele ovnlågen som jo kan tages af (ydersiden er hvid og
måske er det ikke emalje men malet)?

Hvis det kunne lykkedes på denne nemme måde ville det jo være skønt.
Jeg syntes jeg gennem tiden har brugt mange timer på rengøring af
grill, ovn, ovnplader, ovnrude osv...og jeg hader det.

Mvh.
Mads
Mads (02.01.2005, 17:18)
On 2 Jan 2005 05:26:36 -0800, madmadmadsen (Mads Madsen)
wrote:

>Jeg har læst at risten skal i en plastiksæk godt indsmurt i brunsæbe.
>En kop med salmiakspiritus skal stilles ind i plastsækken.


Jeg plejer nu bare at hælde en sjat ned i sækken. En hel kopfuld er
ikke nødvendig.

>-- Har nogen gode erfaringer med ovennævnte råd?


Ja, det er en ren mirakelkur. :o)

>-- Kan hele Weber kuglegrillen (Låg og kuglekrop) mon holde til at få
>behandlingen?


Det tør jeg så ikke svare på, for jeg ejer ikke en Weber, men hvis det
er emalje, så burde den kunne tåle det. Der er sikkert nogen grill
eksperter der ved det.

>-- Er tidsrummet 12-24 timer OK?


Ja

>-- Kan alm. haveslangevand som jo er kold vand, godt spule resterne af
>sæben væk?


Ja, evt i samarbejde med en børste.

>-- Må der godt komme brunsæbe i regnvandsafløbet?


Om det ryger i den udvendige kloak eller i køkkenvasken er
vist lige gyldigt. Det er jo heller ikke de store mængder der
handler om. Der ryger jo også sæbe i kloakken bår du vasker
bilen. :o)

>Det var så grillen, men hva´ med Voss komfur bageplader mv.;
>-- Kan jeg gøre det samme med den bagepladerne?


Jeps. Det har jeg selv gjort adskillige gange.

>-- ...og den aftagelige ovnrude?


Intet problem.

>-- ...måske hele ovnlågen som jo kan tages af (ydersiden er hvid og
>måske er det ikke emalje men malet)?


Jeg har aldrig prøvet med hele lågen, men nu sviner jeg heller ikke
så meget når jeg laver mad at det har været nødvendigt. :o)

mvh Mads
Bertel Lund Hansen (02.01.2005, 17:45)
Mads skrev:

>>Jeg har læst at risten skal i en plastiksæk godt indsmurt i brunsæbe.
>>En kop med salmiakspiritus skal stilles ind i plastsækken.


>Jeg plejer nu bare at hælde en sjat ned i sækken. En hel kopfuld er
>ikke nødvendig.


Er det overhovedet nødvendigt med salmiakspiritus? Jeg vil ikke
have det i huset fordi det er smadderusundt blot ved indånding.
Brun sæbe derimod dufter kun svagt og uskadeligt.
Bertel Lund Hansen (02.01.2005, 17:46)
Mads skrev:

>>En kop med salmiakspiritus skal stilles ind i plastsækken.


>Jeg plejer nu bare at hælde en sjat ned i sækken. En hel kopfuld er
>ikke nødvendig.


Er det overhovedet nødvendigt med salmiakspiritus? Jeg vil ikke
have det i huset fordi det er smadderusundt blot ved indånding.
Mads (02.01.2005, 17:54)
On Sun, 02 Jan 2005 16:46:02 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamius> wrote:

>Er det overhovedet nødvendigt med salmiakspiritus?


Det virker 10 gange bedre og hurtigere en hvis man kun
bruger brun sæbe

>Jeg vil ikke
>have det i huset fordi det er smadderusundt blot ved indånding.


Netop derfor man bruger en plastiksæk og om muligt gør det
udendørs. Der er jo ingen der har foreslået at man skal
bruge det til at rense sine bihuler med. ( selvom mine nu
godt kunne trænge til en omgang ) ;o)

mvh Mads
Erik Olsen (02.01.2005, 18:33)
Bertel Lund Hansen wrote:
> Er det overhovedet nødvendigt med salmiakspiritus? Jeg vil ikke
> have det i huset fordi det er smadderusundt blot ved indånding.


Jeg tror det er meningen at det skal foregå udendørs.
Thomas Nørgaard (03.01.2005, 13:18)
"Mads Madsen" <madmadmadsen> skrev i en meddelelse
news:9162
> Hej
> Så skal vi til det igen....
> Kuglegrill´en har været brugt nytårsaften og jeg har læst at jeg kan
> gøre den ren igen med brunsæbe samt salmiakspiritus.

<snip>
Jeg plejer bare at sprøjte hele skidtet med K2R ovn- og grillrens. Lade det
stå i et døgn og så vaske det hele rent med en stiv børste. Det virker fint.
Har prøvet med andre mærker (f.eks. Sterling fra netto) det er ikke nær så
godt...

Et lille tip: Når det hele er rengjort og tørt er det en god ide at sprøjte
det med madolie, så er det nemlig ren olie der brænder fast og ikke
"madsnask" det gør grillen nemmere at rengøre næste gang.
sr2640 (13.11.2018, 18:08)
Regnvandsafløb og kloakafløb er altså ikke det samme . Regnvandsafløb er til........regnvand.Og undgå i det hele taget brug af kemikalier, både i hjemmet og på job .
Lignende emner