zui > familie.barn

Henrik G Nielsen (11.10.2004, 12:51)
Hej allesammen .
Jeg har en lille datter på 6 år der bruger briller og hun er startet i
børnehaveklasse her i sommers.
Nu er der så to drenge der driller hende med hendes briller der er så galt
at hun ikke vil i skole.
Hvad gør man i sådan en situation, vi har snakket med lærkene og de siger at
de har sagt til drengene at de skal holde op.
Det virker selvfølgelig ikke, så nu har jeg tænkt mig og tale med de to
"rødders" forældre om at de skal forklarer dem lidt om briller.
Jeg ved godt at børn er hårde ved hinanden men det er ikke sjovt at se sit
barn græde .

MVH
Henrik
En bekymret far
Sabina Hertzum (11.10.2004, 13:31)
Henrik G Nielsen wrote:
[..]
> to "rødders" forældre om at de skal forklarer dem lidt om briller.
> Jeg ved godt at børn er hårde ved hinanden men det er ikke sjovt at
> se sit barn græde .


hej Henrik....

nu er jeg nok lidt kontroversiel, men jeg kunne reelt selv godt finde på at
tage en snak med drengene direkte... og SELV forklare dem lidt om briller og
hvorfor folk bruger dem..... altså ikke skælde dem ud, men forklare dem at
din datter faktisk bliver ked af det.... det vil nok have en større virkning
når det kommer fra en fremmed, end hvis det er forældrene, fordi du som far
til en barn med briller kan forklare dem lidt om hvordan det føles for
hende.....
for børn i den alder handler det om at give dem eksembler de kan forholde
sig til... forklar dem at briller IKKE er noget man selv kan vælge at have
på, for hvis man ikke kan se kan man ikke gå i skole, eller lege eller bare
se tv.... om de selv ville bryde sig om at blive drillet med noget de ikke
havde noget valg i, som feks bare fordi de havde brunt hår, eller blå
øjne..... spørg dem direkte om HVORFOR de driller hende, jeg tør vædde med
at de ike har nogen god grund til det.... det kan jo være det bare er fordi
hun er et nemt offer, og så må det være op til dig at lære din datter ikke
at være det....

nogle vil mene at man måske træder over grænsen ved at tage en snak med
ungerne, men jeg mener at hvis man formår at gøre det på en ordentlig måde
(dvs ikke skælder ud eller overskrider normerne) så vil det sansyneligvis
være det mest effektive...
derudover synes jeg du måske lige bør hive fat i forældrene til drengene og
forklare din situation, og sige at du altså har tænkt dig at snakke lidt med
drengene om det at mobbe/drille andre uden grund.....
det KAN jo være at drengene selv ikke synes det er noget særligt, og slet
ikke er klar over den effekt det har på din datter.... den side af sagen bør
du også tage i betragtning.....
og husk, det er små drenge der her er tale om.....
Anita (11.10.2004, 14:39)
Sabina Hertzum wrote:
> nu er jeg nok lidt kontroversiel, men jeg kunne reelt selv godt finde
> på at tage en snak med drengene direkte...


Hejsa

Jeg vil lige høre hvordan du forestiller dig at denne situation kunne
klares?

Jeg vil i hvert fald ikke anbefale at troppe op i skolen og forlange at tale
med de 2 drenge. Det grænser sig til selvtægt og kan ikke anbefales. Læreren
og skolelederen vil temmelig sikkert heller ikke tillade det. Jeg kender
ikke sfo'ernes politik, men kunne forestille mig at lignende beskyttelse af
børnene finder sted her.

At ringe til de respektive forældre kan være en løsning, men der er en
risiko for at forældrene enten er ligeglade eller ikke kan gøre så meget
andet end tale med deres barn og håbe de hører efter.

Jeg har desværre ikke en løsning på problemet. Men kommunikation med læreren
er helt klart en god idé. Så må der tages hånd om det, hver eneste gang
drillerierne har været fremme.

Ligeledes kan jeg kun anbefale forældrene at styrke barnet så godt det er
muligt. Giv barnet styrke til at svare igen, til at gå sin vej eller andet
der kan hjælpe i situationen. Og ligeledes styrke barnet således, at det
ikke er manglende selvtillid, der gør at drillerierne rammer så hårdt. Hvis
man har dårlig selvtillid så TROR man jo på det når de andre siger man er
grim, dum eller whatever.

Venligst Anita
Sabina Hertzum (11.10.2004, 14:40)
Anita wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>> nu er jeg nok lidt kontroversiel, men jeg kunne reelt selv godt finde
>> på at tage en snak med drengene direkte...

> Hejsa
> Jeg vil lige høre hvordan du forestiller dig at denne situation kunne
> klares?


simpelt..... møde op i skolen for at hente/aflevere barnet, og så lige så
stille kontakte drengene til en rolig snak, midt på gangen eller i hjørne af
klasselokalet hvor der er både lærere og andre forældre der kan se hvad der
foregår.... en stille og rolig snak, hvor de får lov at se på en pige der er
ked af det, fordi de har gjort noget..... på drengenes nivau
naturligvis...... (dvs ikke en stor sur mand der troner sig ind over dem,
men en forstående voksen person, der sætter sig ned og ser dem i øjnnee og
snakker roligt)

> Jeg vil i hvert fald ikke anbefale at troppe op i skolen og forlange
> at tale med de 2 drenge. Det grænser sig til selvtægt og kan ikke
> anbefales. Læreren og skolelederen vil temmelig sikkert heller ikke
> tillade det. Jeg kender ikke sfo'ernes politik, men kunne forestille
> mig at lignende beskyttelse af børnene finder sted her.


hvem pokker snakker om at "troppe op og forlange".... det går netop imod alt
jeg foreslog.....

> At ringe til de respektive forældre kan være en løsning, men der er en
> risiko for at forældrene enten er ligeglade eller ikke kan gøre så
> meget andet end tale med deres barn og håbe de hører efter.


netop derfor jeg foreslog at snakke med drengene selv....

> Jeg har desværre ikke en løsning på problemet. Men kommunikation med
> læreren er helt klart en god idé. Så må der tages hånd om det, hver
> eneste gang drillerierne har været fremme.


har tydeligvis ikke virket.. om det er lærerenes eller ungernes skyld lader
vi så være usagt.....

måske det kunne være en ide at tage op i forældregruppen... en god snak om
mobning generelt, hvor forældrene kan tale lige ud af posen.....
måske bør Henrik tage initiativ til et åbent forældremøde, hvor emnet kan
være trivsel i klassen, og lægge ud med at fortælle om hans datter der
bliver drillet fordi hun har briller..... og så evt (i stedet for at pege
fingre) hive fat i de pågældende drenges forældre umiddelbart efter mødet,
og forklare at det altså er deres børn......

> Ligeledes kan jeg kun anbefale forældrene at styrke barnet så godt
> det er muligt. Giv barnet styrke til at svare igen, til at gå sin vej
> eller andet der kan hjælpe i situationen. Og ligeledes styrke barnet
> således, at det ikke er manglende selvtillid, der gør at drillerierne
> rammer så hårdt. Hvis man har dårlig selvtillid så TROR man jo på det
> når de andre siger man er grim, dum eller whatever.


enig!
Sabina Hertzum (11.10.2004, 14:41)
Anita wrote:
> Jeg vil i hvert fald ikke anbefale at troppe op i skolen og forlange
> at tale med de 2 drenge. Det grænser sig til selvtægt og kan ikke
> anbefales. Læreren og skolelederen vil temmelig sikkert heller ikke
> tillade det. Jeg kender ikke sfo'ernes politik, men kunne forestille
> mig at lignende beskyttelse af børnene finder sted her.


hov... glemte lige at sige.... der er vel ingen politik der siger at man som
forældre ikke må snakke med andre end sine egne børn på skolen eller i
SFO'en......
Henrik G Nielsen (11.10.2004, 15:33)
"Sabina Hertzum" <sabina> skrev i en meddelelse
news:i2f1
> Anita wrote:
> hov... glemte lige at sige.... der er vel ingen politik der siger at man
> som
> forældre ikke må snakke med andre end sine egne børn på skolen eller i
> SFO'en......
> --
> Knus, Sabina
>Nu vil jeg jo gerne starte med at sige at jeg ikke vil virke truende over
>for nogen, selv om det en gang imellem kan være svært andet når man er 185
>cm og vejer 103 kg.

Så kan man ofte se at børn er lidt utrygge hvis man ikke smiler hele tiden,
jeg har opfordret til forældre møde vi kom 2 par så så meget for det.
Derfor har jeg overvejet at tage kontakt til drengenes forældre evt
inviterer dem og deres drenge til en kop kaffe og et stykke kage, og så tale
stille og roligt om det og det.
Der med at styrke barnet syntes vi går meget godt hun kan godt svarer for
sig, men finder sig i for meget en gang imellem.

Mvh
Henrik
Anita (11.10.2004, 15:34)
Sabina Hertzum wrote:
> simpelt.....


Måske i dine øjne...

> møde op i skolen for at hente/aflevere barnet, og så
> lige så stille kontakte drengene til en rolig snak, midt på gangen
> eller i hjørne af klasselokalet hvor der er både lærere og andre
> forældre der kan se hvad der foregår.... en stille og rolig snak,
> hvor de får lov at se på en pige der er ked af det, fordi de har
> gjort noget..... på drengenes nivau naturligvis...... (dvs ikke en
> stor sur mand der troner sig ind over dem, men en forstående voksen
> person, der sætter sig ned og ser dem i øjnnee og snakker roligt)


Uanset hvor stille, roligt og forstående du forestiller dig at denne samtale
skulle foregå, vil den ikke kunne finde sted på den skole jeg er ansat.
Dette er netop for at undgå skrækscenarier, men betyder også at du ikke
ville kunne gennemføre en sådan samtale - i hvert fald ikke med lærerens
eller skolelederens accept. Det kan man så mene om, hvad man vil.

> hvem pokker snakker om at "troppe op og forlange".... det går netop
> imod alt jeg foreslog.....


Jeps... men alligevel. Jeg ved dog ikke om den politik jeg beskriver er
generel eller speciel for netop den skole jeg kender. Måske andre kan hjælpe
her?

>> At ringe til de respektive forældre kan være en løsning, men der er
>> en risiko for at forældrene enten er ligeglade eller ikke kan gøre så
>> meget andet end tale med deres barn og håbe de hører efter.

> netop derfor jeg foreslog at snakke med drengene selv....


Men den er som nævnt lidt farlig. Forældrene til drengene kunne også blive
vrede og miste lysten til at indgå i dialog.

>> Jeg har desværre ikke en løsning på problemet. Men kommunikation med
>> læreren er helt klart en god idé. Så må der tages hånd om det, hver
>> eneste gang drillerierne har været fremme.

> har tydeligvis ikke virket.. om det er lærerenes eller ungernes skyld
> lader vi så være usagt.....


Men så længe det stadig foregår, bør der tages hånd om det. Derfor bør
læreren kontinuerligt informeres.

> måske det kunne være en ide at tage op i forældregruppen... en god
> snak om mobning generelt, hvor forældrene kan tale lige ud af
> posen.....
> måske bør Henrik tage initiativ til et åbent forældremøde, hvor emnet
> kan være trivsel i klassen, og lægge ud med at fortælle om hans
> datter der bliver drillet fordi hun har briller..... og så evt (i
> stedet for at pege fingre) hive fat i de pågældende drenges forældre
> umiddelbart efter mødet, og forklare at det altså er deres børn......


Det lyder som en rigtig god ide.

Venligst Anita
Sabina Hertzum (11.10.2004, 16:01)
Anita wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>> simpelt.....

> Måske i dine øjne...


ja ;) men måske har jeg bare været heldig i mit valg af skole, for det er
ikke noget der ville vække forargelse på nogle af de skoler jeg har haft
kontakt til..

>> (dvs ikke en
>> stor sur mand der troner sig ind over dem, men en forstående voksen
>> person, der sætter sig ned og ser dem i øjnnee og snakker roligt)

> Uanset hvor stille, roligt og forstående du forestiller dig at denne
> samtale skulle foregå, vil den ikke kunne finde sted på den skole jeg
> er ansat.


hvorfor ikke? hvordan vil du kunne sikre at den slags samtaler ikke allerede
HAR foregået?

> Dette er netop for at undgå skrækscenarier, men betyder
> også at du ikke ville kunne gennemføre en sådan samtale - i hvert
> fald ikke med lærerens eller skolelederens accept. Det kan man så
> mene om, hvad man vil.


det kommer jo an på hvad man betragter som skrækscenarier.... jeg mener ikke
at en rolig snak om at man sårer et andet menneske er et skrækscenarie.....

>> hvem pokker snakker om at "troppe op og forlange".... det går netop
>> imod alt jeg foreslog.....

> Jeps... men alligevel. Jeg ved dog ikke om den politik jeg beskriver
> er generel eller speciel for netop den skole jeg kender. Måske andre
> kan hjælpe her?


min søn er (desværre og ikke med min gode vilje) startet på sin 3. skole, og
ingen af de skoler jeg har haft kontakt med har været afvisende overfor den
praksis jeg beskriver.... igen, hvis det bliver gjort på en ordentlig
måde....

hvis man, som du antyder, "tropper op og forlanger" så bliver der
naturligvis sat en stopper for det, men det er så også fordi det direkte
modarbejder den rolige og gode kommunikation.....

>>> At ringe til de respektive forældre kan være en løsning, men der er
>>> en risiko for at forældrene enten er ligeglade eller ikke kan gøre
>>> så meget andet end tale med deres barn og håbe de hører efter.

>> netop derfor jeg foreslog at snakke med drengene selv....

> Men den er som nævnt lidt farlig. Forældrene til drengene kunne også
> blive vrede og miste lysten til at indgå i dialog.


måske, men måske KUNNE de også indse at de måske skulel tage hånd om
problemet hjemme.....

> Men så længe det stadig foregår, bør der tages hånd om det. Derfor bør
> læreren kontinuerligt informeres.


igen.... virker tydeligvis ikke..... hvad skal man så som forælder gøre?
Sabina Hertzum (11.10.2004, 16:11)
Henrik G Nielsen wrote:
> Nu vil jeg jo gerne starte med at sige at jeg ikke vil virke truende
> over for nogen, selv om det en gang imellem kan være svært andet når
> man er 185 cm og vejer 103 kg.


just my point*G* en voksen mand der gerne vil beskytte sit barn kan nemt
komme til at virke truende... måske du skulle alliere dig med din kone i
stedet og få hende til at snakke med drengene? eller en helt 3. voksen, evt
i SFO'en....

> Så kan man ofte se at børn er lidt utrygge hvis man ikke smiler hele
> tiden,


ja, men en smule utryghed er vel værd at tage med hvis budskabet ellers
formidles ordentligt.... man kan ikke altid være smilende og glad, og det
har børn også brug for at lære.....

> jeg har opfordret til forældre møde vi kom 2 par så så meget
> for det.


nu ved jeg at det kan være svært at ryste forældre ud af starthullerne, så
jeg ville personligt skrive et brev om at der er optræk til uro/fremtidige
problemer i klassen, og at du gerne vil have at det i forældregruppen
allerede NU tages hånd om, inden det bliver et problem der ikke kan
løses.... og så gå ud til alle forældrene og aflevere det personligt, med en
anmodning om at de dukker op til mødet, fordi du føler det er vigtigt for
den generelle trivsel i klassen.....

kan godt huske børnehaveklassen for min søn.... forældrene var sværere at få
til at deltage i den slags, da de havde lidt den holdning at "de er jo så
små" og "ej det er da lidt overdrevent".... men det mener jeg dog ikke at
det er.... man kan ikke for tidligt påbegynde et godt
forældersamarbejde.....

> Derfor har jeg overvejet at tage kontakt til drengenes
> forældre evt inviterer dem og deres drenge til en kop kaffe og et
> stykke kage, og så tale stille og roligt om det og det.


og hvad så hvis din datter ikke er den eneste der lider under drillerier?

> Der med at styrke barnet syntes vi går meget godt hun kan godt
> svarer for sig, men finder sig i for meget en gang imellem.


det kan være svært når man ikke selv ser sit barn i dagligdagen.....

min søns klasselærer havde klassens trivsel som emne i klassen i næsten en
måned.... i den tid blev ungerne optaget på video, med deres vidende, men i
almindelige situationer og efterhånden vænnede de sig til kameraet, og
begyndte at opføre sig "normalt"..... på den måde fik vi forældre et unikt
indblik i klassens samarbejde, og hvordan ungerne arbejdede uden for
forældrenes blikke.... for selvom vi havde fri adgang til at komme og
overvære klassens arbejde, var ungerne stadig helt forskellige når der var
forældre med.....
Henrik G Nielsen (11.10.2004, 16:30)
"Sabina Hertzum" <sabina> skrev i en meddelelse
news:p3c1

og hvad så hvis din datter ikke er den eneste der lider under drillerier?

Ja så burde de forældre jo møde op til møder .
Det er ihvertifal min mening, man kan jo ikke overlade alt til lærene.
Og det kan da også godt være jeg støder nogen med min Mening bare ærgerligt,
mit barn skal ikke lide fordi folk ikke kan lære deres børn at behandle
andre ordentligt.
Jeg mener at man skal behandle andre som man ønsker at de skal behandle en
selv, det er vel ikke for meget forlangt er det ?
Det her er absolut ikke ment som et surt opstød ;-)

Mvh
Henrik
Henrik L. S. (11.10.2004, 16:37)
"Henrik G Nielsen" <hlt2FJERN> wrote in message
news:db0f
[..]
> MVH
> Henrik
> En bekymret far


Hej Henrik,

Ikke helt den samme problematik, men alligevel kan det være at du kan bruge
min oplevelse alligevel.
I min datters gamle klasse var sproget temmeligt frivolt blandt et par af
ungerne.
På et tidspunkt fortalte hun, at en af drengene ofte kaldte hende luder
(også til de andre piger) og vi snakker børn i 1 klasse!
For mig fuldstændig og aldeles grænseoverskridende og helt igennem
uacceptabel opførsel.
Min mand ringede derfor til hans forældre (en arabisk familie) og fik en
snak med faren.
Henrik, min mand, kom IKKE med en lang pædagogisk udredning, men forklarde
hvad vores datter havde fortalt, og at vi ikke ville have at nogen talte
sådan til vores datter. Faren til drengen var helt enig og kunne godt
forstå, at vi ikke bifaldt hans søns ordvalg. Vores datter fik af vide, at
vi havde snakket med faren og at hun skulle fortælle os, hvis det gentog
sig, så ville vi nemlig ringe igen. Dette blev aldrig aktuelt, problemet
blev simpelthen løst ved det ene telefonopkald, og gentog sig ikke.

Personligt ville jeg vente med at indrage skolen og lærerne eller "tage det
op som emne på forældremødet". Istedet ville jeg ringe til forældrene til
disse drenge og tage en snak med dem, jeg tror personligt på, at jo bedre
forældrene kender hinanden jo nemmere er det at løse problemerne.

Held og lykke,
håber du kan bruge af mine erfaringer

Hilsen Pernille
Lars Remmen (11.10.2004, 16:55)
Sabina Hertzum wrote:

> har tydeligvis ikke virket.. om det er lærerenes eller ungernes skyld lader
> vi så være usagt.....


Sjovt du er så hurtig til at udelukke forældrene. Mobning starter ofte
hjemme ved spisebordet.

Jeg ville personligt tage en snak med lærerne og høre om skolens
mobbepolitik. Hvis der er elever som ikke følger de fælles regler,
hvordan sanktioneres der så overfor disse elever? Sanktioner skal falde
hurtigt og konsekvent hvis det skal have en virkning på mobbere.

Lars
Sabina Hertzum (11.10.2004, 17:05)
Lars Remmen wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>> har tydeligvis ikke virket.. om det er lærerenes eller ungernes
>> skyld lader vi så være usagt.....

> Sjovt du er så hurtig til at udelukke forældrene. Mobning starter ofte
> hjemme ved spisebordet.


nu taler vi udelukkende om situationen i skolen*G* altså at Henrik i dette
tilfælde har forsøgt at få læreren til at tage hånd om problemet og at det
ikke ahr virket.. forældrens indflydelse har jeg ikke haft i baghovedet da
jeg skrev ovenstående linie..
Sabina Hertzum (11.10.2004, 17:09)
Henrik G Nielsen wrote:
>> og hvad så hvis din datter ikke er den eneste der lider under
>> drillerier?

> Ja så burde de forældre jo møde op til møder .


hvem siger de forældre er klar over at det foregår?

> Det er ihvertifal min mening, man kan jo ikke overlade alt til lærene.


det kan vi KUN blive enige om..... børnene er og bliver forældrenes primære
ansvar....

> Og det kan da også godt være jeg støder nogen med min Mening bare
> ærgerligt, mit barn skal ikke lide fordi folk ikke kan lære deres
> børn at behandle andre ordentligt.
> Jeg mener at man skal behandle andre som man ønsker at de skal
> behandle en selv, det er vel ikke for meget forlangt er det ?


ikke at forlange, men at praktisere når man er 6 år og gerne vil være en del
af en gruppe ;) som sagt er det slet ikke sikkert at de pågældende drenge er
klar over hvilken effekt de har.....

har din datter talt med læreren om problemet? eller er det kun derhjemme det
kommer til udtryk?

> Det her er absolut ikke ment som et surt opstød ;-)


ville nu ellers være berettiget nok*G*
Anja (11.10.2004, 17:39)
"Henrik G Nielsen" <hlt2FJERN> skrev i en meddelelse
news:db0f
[..]
> MVH
> Henrik
> En bekymret far Hej Henrik


Jeg vil give Sabina meget ret i hendes fremgangsmåde. Jeg tror hun har meget
ret.
Jeg havde en episode med min søn i torsdag. Hans klasse er ualmindelig
dårlig fungerende nok mest pga. skiftende lærer - 8 forskellige klasselærer
på 4½ år.
Min søn ville ikke i skole i torsdag og jeg kunne mærke at det var ikke
fordi han havde en doven-dag. Jeg tog en snak med ham over formiddagen og
jeg ringede så til skolen da jeg ligesom havde styr på hvad der rørte sig i
ham. Derefter ringede jeg til skolen og fik fat i skolelederen - han ville
informere klasselæreren. 10 min senere ringede klasselæreren og vi blev
enige om at min søn og jeg skulle komme over til sidste time.
Der blev meget stille i klassen da de andre elever fik af vide at der var en
elev i klassen som var så ked af det at han ikke ville i skole... vi
snakkede med klassen og flere af ungerne tilkende gav at de faktisk også var
kede af skolen. Nu var det jo ikke første gang der blev snakket om klassen
og deres indbyrdes forhold men læreren mente at det var første gang at de
havde deltaget så seriøst i snakken og det til dels skyldes at jeg som mor
havde deltaget.
Jeg tror det er vigtigt at vi som forældre er meget synlige og ikke for at
skræmme men som støtte for vores børn.

Anja

Lignende emner