zui > politik.* > politik.miljoe

Poul E Hansen (26.10.2006, 00:11)
I indlæg nr. 22 giver du data for vedvarende græs og fosfor. Det
følger deraf, at man ved at høste 50 ha eng, kan fjerne 1 ton fosfor.
Det må komme et sted fra. Hvis det kommer fra vandet i jorden, fjernes
der fosfor fra vandmiljøet. Hvis det kommer fra fosfor bundet til
jordpartiklerne, vil jordens fosformættethed falde. Når jordens
fosformættethed er stabil tages al fosforen fra vandet. Og selvom det
så kun skulle være fx. et halvt ton planterne får fat i, er det
stadig en betydelig mængde.
Per A. Hansen (27.10.2006, 10:46)
>"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
>I indlæg nr. 22 giver du data for vedvarende græs og fosfor. Det
>følger deraf, at man ved at høste 50 ha eng, kan fjerne 1 ton fosfor.
>Det må komme et sted fra. Hvis det kommer fra vandet i jorden, fjernes
>der fosfor fra vandmiljøet. Hvis det kommer fra fosfor bundet til
>jordpartiklerne, vil jordens fosformættethed falde. Når jordens
>fosformættethed er stabil tages al fosforen fra vandet. Og selvom det
>så kun skulle være fx. et halvt ton planterne får fat i, er det
>stadig en betydelig mængde.


For enggræs er indholdet 2.8 g P/kg tørstof. Det giver et samlet P-indhold
i 50 ha eng på ca 500 kg P. Hvis man ikke kompenserer for dette tab af
fosfor, vil udbyttet være faldende gennem årene!
Fosfors binding er for kompleks til at forklare den her, men den vil i
jorden
efterhånden omdannes til en for planter uopløselig form - apatit.)

"Vandmiljøet" omfatter vandløb, søer etc. Det omfatter ikke jordens
porevand!
Omkring planterødder er der et vist lavt pH, der er med til at frigøre
f.eks. forforforbindelser.
Hvis der ikke er plantevækst betyder det ikke, at der udvaskes mere fosfor i
målelige mængder.
På lave arealer er der ofte megen jern og aluminium tuilstede, der binder
fosfor meget hårdt. På hedejorder fik man ikke rigtig udslag af
fosforgødskning -
indtil man gave omkring 1 tons superfosfat/ha. Aluminium skulle først
bindes,
før der noget tilbage til planterne. Al+++ ionen er er kraftig plantegift.

Men regn endelig ikke jordvand med til begrebet "vandmiljø".
Poul E Hansen (27.10.2006, 21:43)
Per A. Hansen skrev:
> For enggræs er indholdet 2.8 g P/kg tørstof. Det giver et samlet P-indhold
> i 50 ha eng på ca 500 kg P. Hvis man ikke kompenserer for dette tab af
> fosfor, vil udbyttet være faldende gennem årene!
> Fosfors binding er for kompleks til at forklare den her, men den vil i
> jorden
> efterhånden omdannes til en for planter uopløselig form - apatit.)
> "Vandmiljøet" omfatter vandløb, søer etc. Det omfatter ikke jordens
> porevand!


Hvis engen er våd, ligger optil en fosforrig å og har en stabil
fosformætningsgrad, må planternes fosfor vel i sidste ende komme fra
åen? Måske er det her, du og nogle af dne kolleger bygger på
forskellige antagelser. Er der ikke diffusion mellem vandet i åen og
vandet i engen?
Forresten skærer man også siv af flere steder
Blume, Alf (27.10.2006, 22:00)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:6050

Per A. Hansen skrev:
> For enggræs er indholdet 2.8 g P/kg tørstof. Det giver et samlet P-indhold
> i 50 ha eng på ca 500 kg P. Hvis man ikke kompenserer for dette tab af
> fosfor, vil udbyttet være faldende gennem årene!
> Fosfors binding er for kompleks til at forklare den her, men den vil i
> jorden
> efterhånden omdannes til en for planter uopløselig form - apatit.)
> "Vandmiljøet" omfatter vandløb, søer etc. Det omfatter ikke jordens
> porevand!


> Hvis engen er våd, ligger optil en fosforrig å og har en stabil

fosformætningsgrad, må planternes fosfor vel i sidste ende komme fra
åen? Måske er det her, du og nogle af dne kolleger bygger på
forskellige antagelser. Er der ikke diffusion mellem vandet i åen og
vandet i engen?
Forresten skærer man også siv af flere steder<

Meningen med de forskellige genopretningsprojekter er jo at engarealer skal
oversmømmes med jævne mellemrum og at sediment (med fosfor) skal kunne
aflejres på engen - dette fosfor (og N) fjernes så delvist ved afgræsning
(og slagtning) og afhøstning af engens græs - dette udpiner på sigt engen og
sørger for, at de vækster, der trives bedst i næringsfattige omgivelser for
nye
chancer . . .

Alf
Poul E Hansen (28.10.2006, 13:05)
Blume, Alf (a) skrev:
[..]
> sørger for, at de vækster, der trives bedst i næringsfattige omgivelser for
> nye
> chancer . . .

Og når engen er blevet tilpas næringsfattig, vil der -på årsbasis-
være en netto transport af fosfor fra åen til engen?
Blume, Alf (29.10.2006, 02:01)
Hello, Poul!
You wrote on 28 Oct 2006 04:05:25 -0700:


PE> Og når engen er blevet tilpas næringsfattig, vil der -på årsbasis-
PE> være en netto transport af fosfor fra åen til engen?

Ja ved oversvømninger . . .
Men skal vi ikke være enige om at det er minimalt?
Poul E Hansen (29.10.2006, 21:25)
Blume, Alf (a) skrev:
> Hello, Poul!
> You wrote on 28 Oct 2006 04:05:25 -0700:
> PE> Og når engen er blevet tilpas næringsfattig, vil der -på årsbasis-
> PE> være en netto transport af fosfor fra åen til engen?
> Ja ved oversvømninger . . .
> Men skal vi ikke være enige om at det er minimalt?


Det er der åbenbart flere meninger om. Men hvis man ikke jævnligt
høster engen, eller - hvis den afgræsses - fjerner dyrenes afføring,
tror jeg også det er minimalt. Hvis der er skov op til åen, og der af
og til fældes træer, kunne jeg forestille mig, det er en måde,
hvorpå man ved beskedne arbejdsindgreb kan fjerne næringsstoffer - og
få den ikke så almindelige sumpskov. Men de afgræssede enge er også
spændende natur.
Poul E Hansen (07.11.2006, 22:59)
Jeg forestiller mig, at fosfortransportens retning og størrelse både
afhænger af fosforkoncentrationerne og de fysiske forhold for åen og
omegn.
Peter Ole Kvint (08.01.2007, 17:25)
Poul E Hansen skrev:
> Blume (a) skrev:
> Ok - men at etablere afgræsning frem for at lade området springe i
> skov kan altså ikke begrundes med hensyn til næringsbelastningen.

Høslet fjerner så meget næring, som der er i høet. Malke kvæg fjerner så
meget som der er i mælken. Kødkvæg fjerne så meget som en kalv om året
(ikke ret meget) Dette under forudsætning af at man ikke fodre eller at
man flytter dyerne hvis der ikke er mad nok.

Hvis joden er gødet vil træerne havde svært ved at vokse op. Da kæmpe
bjørnekloen vil tage pladsen.
Poul E Hansen (10.01.2007, 20:45)
Peter Ole Kvint skrev:
> Poul E Hansen skrev:
> Høslet fjerner så meget næring, som der er i høet. Malke kvæg fjerner så
> meget som der er i mælken. Kødkvæg fjerne så meget som en kalv omåret
> (ikke ret meget) Dette under forudsætning af at man ikke fodre eller at
> man flytter dyerne hvis der ikke er mad nok.
> Hvis joden er gødet vil træerne havde svært ved at vokse op. Da kæmpe
> bjørnekloen vil tage pladsen.


Det gør ikke noget.
Peter Ole Kvint (10.01.2007, 23:52)
Poul E Hansen skrev:
> Peter Ole Kvint skrev:
> Det gør ikke noget.

De stinker ubehagligt, langt ude på vandet kan man lugte dem.
Poul E Hansen (11.01.2007, 18:00)
Peter Ole Kvint skrev:
> Poul E Hansen skrev:
> De stinker ubehagligt, langt ude på vandet kan man lugte dem.


Joker du? I øvrigt vil træerne sagtens kunne klare sig hvis man gør
en Lille indsats for det; dvs. planter nogle få grupper af træer, og
beskytter dem et stykke tid. At der ikke er træer over det hele, mener
jeg som sagt ikke gør noget (tværtimod). Om bjørnekloen skal
bekæmpes af andre årsager er en anden diskussion.

Lignende emner