zui > politik.* > politik.miljoe

Per A. Hansen (02.10.2006, 09:44)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:2050
Per A. Hansen skrev:
> Ifølge forskningsstationen Rothamsted i England er der ikke den store
> forskel på
> udledning af kvælstof fra landbrug og naturarealer. Det samme er målt her
> i
> landet.


>Skyldes det, at naruren genrelt er overbelastet med kvælstof?


Ja det må man nok erkende. Især har industrialiseringen medført et
meget stort atmosfærisk nedfald.
Stigende gødskning med kvælstofgødninger har givet større udbytter og
en stigende udledning.

....
> En stor del stammer fra udenlandske tilledninger gennem vandløb og luften.
> I bogen "Iltsvind" er der en udmærket oversigt over kilderne, hvor man
> mangler det betydelige
> bidrag fra blågrønalger, der if'ølge tyske kilder andrager ca. 30%!


>Af et af dine andre indlæg kan jeg forstå, at det er blågrønalgerne
>der dominerer når kvælstofindholdet ikke er så højt. Vil det sige
>at der er en slags balance i havets
>kvælstofindhold: i år hvor det er moderat kommer der flere
>blågrønalger, som tilgengæld tilfører havet kvælstofforbindelser?


Det sidste er korrekt. Man skal huske på, at uanset hvor meget nitrat, der
udledes
til vandmiljøet om foråret, vil der opstå mangel om sommeren p.g.a.
afgasning.
Nitrat er nødvendig for livet i havet, men for store tilførsler forstærker
problemerne,
hvis der produceres så mange grønalger, at de ikke bliver spist op.

>Måske kan et højt indhold af nitrat så ligefrem mindske iltvindet,
>fordi det betyder, at der kommer grønalger istedet for blågrønalger,
>og det er, som du nævnte, blågrønalgerne der ikke bliver spist
>(meget af) men falder ned på havbunden og giver iltsvind.
>Spørgsmålet er så, om en tilpas lav kvæstoftilførsel til havet
>ville lægge en bremse på al alge produktion og dermed forhndre de
>kraftige iltsvind vi har oplevet.


Man har lavet forsøg, men der skal langt flere til for at man kan sige noget
generalt.
Sager er den, at vandtemperatur og saltindhold også spiller en rolle.
Naturen har
sørget for at udvikle algetyper, der kan aftage forårets
kvælstofudvaskningen, der sker
fra alle landområder.
Naturen har også sørget for at udvikle organismer, der kan klare sig under
kvælstoffattige
forhold. Desværre er blågrønalgerne ikke egnet som fødegrundlag for højere
dyreliv.


>Ja, hvis man registrerer et lokalt iltsvind, bør man ikke uden videre
>forklare det udfra tallene for
>for den nationale kvælstofudledning gennerelt. Kan i øvrigt ikke
>afgøre om du har ret idin kritik af DMU.


Den bliver forelagt i et af de kommende numre af "Ingeniøren" - hvor de
manglende tal
fra den volksomme forurening fra København 1986 også nævnes. Grunden til at
rippe op
i de gamle tider fremgår af dit link - DMU omtaler netop fiskedøden i 1986
som et resultat
af kvælstofudledningerne!
Den tidligere chefbiolog Flemming Möhlenberg har skrevet en række artikler,
der nogenlunde
er på linie med det, jeg har givet udtryk for. Desværre kan jeg ikke linke
til disse artikler,
idet det vist kræver at man abonnerer på "Ingeniøren".

DMU skal naturligvis have lejlighed til at svare på kritikken - jeg
forventer en del bortforklaringer.

På min hjemmeside om iltsvind og Mariager Fjord har jeg listet en række
fejl, som der findes i
den i øvrigt udmærkede bog "Iltsvind". Forfatterne er ikke ligefrem
eksperter i landbrug.

Iltsvind og bundvendinger er naturlige fænomener, der optræder med mellemrum
I Ringkøbing Fjord har man målt et par hundrede forekomster siden Istiden.

Håber du har fået lidt stof til eftertanke - du skal naturligvis prøve at
verificere indholdet
- brug altid mange kilder.
Jeg mener at have dokumentationen i orden.
Per A. Hansen (02.10.2006, 09:53)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:1440

Per A. Hansen skrev:
....
>> Oprettelse af engstrækninger langs en å har ingen effekt på udledningen
>> af
>> fosfor - men har en god effekt på fjernelse af kvælstof.


>Der er ellers ved forskellige standere opsat ved genoprettede søer
>beskrevet at
>engene vil fjerne mange tons fosfor fra åen der danner søen


Tak for den oplysning - jeg skal huske at afkræve de ansvarlige
dokumentation for denne tekst. Den holder ikke vand.
Det er ret gådefuldt, hvordan græsset med deres begrænsede rodsystem
skal kunne få fat i fosfor fra bunden af tilløbene til søen. Medmindre man
henter slam
fra bunden og strør det ud over engen.
Bundvegetation og begroninger langs vandløbet binder lidt fosfor, men det
har ikke
noget med engarealerne at gøre.

Vedrørende udledninger af næringsstoffer fra land til vandmiljøet er den
bedste
kilde artikler og lærebøger af prof. Aslyng, KVL.
Poul E Hansen (04.10.2006, 19:43)
Tak for svarene. Selvon jeg ikke fik svar på, om afgræsning mindsker
næringsbelastningen. Jeg hentydede til, om næringsbelastningen af
åer mindskes af, at de tilstødende enge afgræsses. Indtil videre
antager jeg, at det ikke er noget man regner med.
Blume (04.10.2006, 20:30)
Hello, Poul!
You wrote on 4 Oct 2006 10:43:13 -0700:

PE> Tak for svarene. Selvon jeg ikke fik svar på, om afgræsning mindsker
PE> næringsbelastningen. Jeg hentydede til, om næringsbelastningen af
PE> åer mindskes af, at de tilstødende enge afgræsses. Indtil videre
PE> antager jeg, at det ikke er noget man regner med.

Nu er sagerne tit også mere komplekse end som så.
Alternativet til afgræsning vil i mange tilfælde være dyrkning med
medfølgende sprøjtning og gødskning.
I sig selv er dette ikke så katastrofalt, hvis man antager at de
dyrkningsfri randzoner overholdes og at der udvises god landmandsskik - men
sammenholdt med at bonden (ifællesskab med andre bønder) tit lægger pres på
amtet for at få sænket vandstanden i åen, så opstår de større problemer:
udvaskning af okker pga. af iltning af et tørvelag, dårligere
livsbetingelser i åen pga hurtigere gennemstrømning og lavere vand,
sætninger i jordlaget som følge af dels tørvelagets sammenfald pga. iltning,
dels som følge af de tunge maskiner.

En eng tilbageholder ikke ret meget ved græsning (med mindre engen bruges
som "rodzoneanlæg, dvs. at en bæk løber over engen og afsætter sediment der
i stedet for i åen), men engen udvasker generelt ikke nær så meget som
alternativet - dyrkning.

Med hensyn til bondepres på amterne for sænkning af vandstand i åer, så er
eksemplerne mange, aktuelt kender jeg mere indgående til sager fra
Frederiksborg Amt (St. Havelse Å) og Nordjyllands Amt (Lindenborg Å).

With best regards, Blume. E-mail: ablume(a)nypostdotdk
Poul E Hansen (05.10.2006, 13:26)
Blume (a) skrev:
[..]
> livsbetingelser i åen pga hurtigere gennemstrømning og lavere vand,
> sætninger i jordlaget som følge af dels tørvelagets sammenfald pga.iltning,
> dels som følge af de tunge maskiner.


Ok - men at etablere afgræsning frem for at lade området springe i
skov kan altså ikke begrundes med hensyn til næringsbelastningen.
Per A. Hansen (05.10.2006, 15:55)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:1440

Per A. Hansen skrev:
....
>> Oprettelse af engstrækninger langs en å har ingen effekt på udledningen
>> af
>> fosfor - men har en god effekt på fjernelse af kvælstof.


>Der er ellers ved forskellige standere opsat ved genoprettede søer
>beskrevet at
>engene vil fjerne mange tons fosfor fra åen der danner søen


Du kunne vel ikke nævne et par lokaliteter, hvor du har set denne tekst?
Jeg går ud fra den ansvarlige er Skov & Natirstyrelsen?
Blume (05.10.2006, 16:10)
"Per A. Hansen" <xper.hansen> skrev i en meddelelse
news:zi50
> "Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
> news:1440
> Per A. Hansen skrev:
> ...
> Du kunne vel ikke nævne et par lokaliteter, hvor du har set denne tekst?
> Jeg går ud fra den ansvarlige er Skov & Natirstyrelsen?


Det kunne vel også være sandt. hvis engene bruges som "rodzoneanlæg" og hvis
engene bruges til høst af græs/hø?
(Selv om det i så fald nok skal foregå med le . . . )
Poul E Hansen (05.10.2006, 23:00)
Per A. Hansen skrev:
> "Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
> news:1440
> Per A. Hansen skrev:
> ...
> Du kunne vel ikke nævne et par lokaliteter, hvor du har set denne tekst?
> Jeg går ud fra den ansvarlige er Skov & Natirstyrelsen?

Jeg har set det ved Brabrand sø og vist nok også Årslev Engsø. Og
ved den endnu ikke genoprettede Egå engsø. Alle ligger de ved Århus.
Det er så vidt jeg ved amtet der står bag driften.
Per A. Hansen (06.10.2006, 09:18)
"Blume" <ablume(a)nypostdotdk> skrev i en meddelelse
news:db0f
> "Per A. Hansen" <xper.hansen> skrev i en meddelelse
> news:zi50
> Det kunne vel også være sandt. hvis engene bruges som "rodzoneanlæg" og
> hvis engene bruges til høst af græs/hø?
> (Selv om det i så fald nok skal foregå med le . . . )


Ja - hvis der var tale om kvælstof.
Men som du selv har nævnt, så bindes fosfor meget stærkt i jorden.
Forskellen mellem udvaskning fra ubevoksede arealer, naturarealer og
gødede landbrugsarealer er knap målelig - ifølge de mangeårige
drænvandsundersøgelser, som især prof. Aslyng har gjort meget ud af.
Men der gælder imidlertid kun nye tilførsler - det fosfor, der ligger på
bunden kan kun
fjernes ved at fjerne dyndet på bunden.
Fosofr er det største miljøproblem i vandmiljøet - der er desværre ingen
gode løsninger på,
hvorledes det fjernes effektivt.
Per A. Hansen (06.10.2006, 09:23)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:0270
Per A. Hansen skrev:
> "Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
> news:1440
> Per A. Hansen skrev:
> ...
> Du kunne vel ikke nævne et par lokaliteter, hvor du har set denne tekst?
> Jeg går ud fra den ansvarlige er Skov & Natirstyrelsen?
>Jeg har set det ved Brabrand sø og vist nok også Årslev Engsø. Og
>ved den endnu ikke genoprettede Egå engsø. Alle ligger de ved Århus.
>Det er så vidt jeg ved amtet der står bag driften.


Tak for oplysningen - næste gang jeg kommer til Århus vil jeg kigge omkring
Brabrand Sø - måske ligger der en dybere mening bag som jeg ikke kan
gennemskue
i de lokale forhold som gælder her, hvor der fortrinsvis er bebyggelse og
ikke
landbrug.
Du har sikkert ret i, at det er Århus Amt, der er den ansvarlige. Jeg har et
par ting at sige til chefen for denne afdeling om hendes vildfarelse
vedrørende
fiskedøden ved Djursland - men det er en anden sag.
Poul E Hansen (06.10.2006, 19:59)
Poul E Hansen skrev:
> Per A. Hansen skrev:
> Jeg har set det ved Brabrand sø og vist nok også Årslev Engsø. Og
> ved den endnu ikke genoprettede Egå engsø. Alle ligger de ved Århus.
> Det er så vidt jeg ved amtet der står bag driften.


Jeg har muligvis blandet tingene sammen. Har lige været ved Årslev
Engsø. En af informationstavlerne fortæller om, hvordan fosfor
tilledningen til Århus å
- som danner både Brabrand sø og Årslev Engsø - er blevet reduceret
med mange ton (lstørstedelen af den højeste tilledning) i årenes
løb, samt at engene tilbageholder 10%, 1 ton, af den årlige
fosforgennemstømning.
Muligis har jeg tidlliere set en informationstavle ved Brabrand sø
(der er flere af slagsen) , som fortæller at mange tons fosfor
tilbageholdes af engene.
Her er i øvrigt et link om bla. fosfortilbageholdelse.

Poul E Hansen (06.10.2006, 20:54)
Per A. Hansen skrev:
> "Blume" <ablume(a)nypostdotdk> skrev i en meddelelse
> news:db0f
> Ja - hvis der var tale om kvælstof.
> Men som du selv har nævnt, så bindes fosfor meget stærkt i jorden.


Siger du hermed at bevoksningen ikke er i stand til at optage fosfor
fra engen?
Poul E Hansen (07.10.2006, 16:15)
Jeg skrev
>En af informationstavlerne fortæller om, hvordan fosfor
> tilledningen til Århus å
> - som danner både Brabrand sø og Årslev Engsø - er blevet reduceret
> med mange ton (lstørstedelen af den højeste tilledning) i årenes
> løb, samt at engene tilbageholder 10%, 1 ton, af den årlige
> fosforgennemstømning.


Vel at mærke engene omkring Årslev engsø. Oven i det skal lægges
den fosfor, som fjernes af andre enge ved åens løb.
Per A. Hansen (08.10.2006, 09:52)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:3390
Jeg skrev
>>En af informationstavlerne fortæller om, hvordan fosfor
>> tilledningen til Århus å
>> - som danner både Brabrand sø og Årslev Engsø - er blevet reduceret
>> med mange ton (lstørstedelen af den højeste tilledning) i årenes
>> løb, samt at engene tilbageholder 10%, 1 ton, af den årlige
>> fosforgennemstømning.


>Vel at mærke engene omkring Årslev engsø. Oven i det skal lægges
>den fosfor, som fjernes af andre enge ved åens løb.


Tak for dine oplysninger, som er meget interessante - dem kan jeg bruge i
anden sammenhæng.

De tal, som du nævner bygger på fejlagtige informationer, som
Århusbiologerne
har et eller andet sted fra - som sædvanlig bruger biologer sjældent andre
kilder end deres egne .
Det stemmer ikke med de målinger, der er udført gennem mange års målinger.
Landbruget har rettet skarp kritik af netop Århus Amts data - du kan få
det mere præcist angivet, hvis du ønskier det.

Hvis du slår op i H. C. Aslyngs bog "Miljø og Jordbrug" ISBN 87 7432 137 4
vil du få mere pålidelige tal.
Eller NPO-redegørelsen, som chefen for DMU var leder af.
Enge tilbageholder kun den fosfor, planterne optager i tørstoffet - det
drejer sig
om ganske få kg/ha - eller hvis engen foprhindrer overfladeafstrømning.

En af de fejl Miljøstyrelsen og DMU begår vedrørende fosfor er, at de
tillægger fosfor fra erodering af brinke med i landbrugets udledninger.
Måske har man rodet noget sammen - eller man vil vise at borgerne får noget
for skattekronerne?
Per A. Hansen (08.10.2006, 10:12)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:4510

Per A. Hansen skrev:
> "Blume" <ablume(a)nypostdotdk> skrev i en meddelelse
> news:db0f
> Ja - hvis der var tale om kvælstof.
> Men som du selv har nævnt, så bindes fosfor meget stærkt i jorden.


>Siger du hermed at bevoksningen ikke er i stand til at optage fosfor
>fra engen?


Nej - min pointe er, at plantevæksten gør ikke til eller fra vedrørende
fosforudvaskningen - se f.eks. den lærebog, jeg henviser til andet sted.
Du kan selv regne ud, hvor meget fosfor, der optages pr. ha. i vedvarende
græs - ifølge rapport 91 - fodermiddeltabel fra Landskontoret for kvæg.
Forudsætninger:
Kg tørstof /ha/år ........5000 kg
P g/kg tørstof ...................4.0
(K - - - .....................35
For kvælstof er tallene:
15.6 % råprotein i tørstoffet - hvoraf de 16% er kvælstof. )

Amtets tal stemmer med andre ord ikke med virkeligheden - hvis der ikke
er andre forudsætninger.
Kan du få dem oplyst fra amtet?

Lignende emner