zui > politik.* > politik.miljoe

Poul E Hansen (21.09.2006, 19:31)
Våde enge fjerner kvælstofforbindelser fra naturen, idét der i
vandmættede og dermed iltfrie miljøer kan trives bakterier der
omdanner kvælstofforbindelser til frit kvælstof. Hvordan fjernes
fosforen? Fjernes der en mængde næringsstoffer af betydning af at der
går græssende kreaturer på engen, hvis ikke man går og samler deres
afføring op?
Blume (22.09.2006, 21:26)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:4310
Våde enge fjerner kvælstofforbindelser fra naturen, idét der i
vandmættede og dermed iltfrie miljøer kan trives bakterier der
omdanner kvælstofforbindelser til frit kvælstof. Hvordan fjernes
fosforen? Fjernes der en mængde næringsstoffer af betydning af at der
går græssende kreaturer på engen, hvis ikke man går og samler deres
afføring op?

Næringsstofferne (fosfor) fjernes ikke fra naturen, men fjernes fra
vandmiljøet idet det bindes på engen i stedet for at blive ført til fjorde
og hav . . .
Per A. Hansen (26.09.2006, 11:09)
"Blume" <ablume(a)nypostdotdk> skrev i en meddelelse
news:db0f
[..]
> Næringsstofferne (fosfor) fjernes ikke fra naturen, men fjernes fra
> vandmiljøet idet det bindes på engen i stedet for at blive ført til fjorde
> og hav . . .


Det er ikke helt rigtigt.
Fosfor bindes endog meget hårdt til jordpartiklerne i komplekse
forbindelser.
(Se f.eks. Sigurd Andersens forskning på området.)
Udvaskningen fra landbrugsarealer ligger i størrelsesordenen
40 g/ha/årligt (Aslyng). Dette tal er i øvrigt fejlagtigt blevet til
til 0.4 kg i mange lærebøger, idet foprfattere ofte skriver tallene af
efter hinanden. Ikke gødede arealer udvasker ifølge Aslyng 38 g/ha/år.
Tallene stammer fra de undersøgelse af drænvand, der er foregået siden
1920-erne.

Dette gælder for normale forhold - ikke punktforureninger som man
man ofte fokuserer på, dem gør man meget for at stoppe.

Det er korrekt, at fosfor ikke fjernes fra vandmiljøet, men genbruges af
organismerne
i utrolig mange år.
Bo Riemann har desværre ikke læse på de rigtige lektier. Han har fornylig
fortalt, at
fosfor er det store problem for algevækst i år - og af fosfor stammer fra
fortidens
synder fra landbrugets gødskning. Det korrekte svar er at det hovedsageligt
stammer
fra fortidens fosforanvendelse i vaskemidler m.v.

Poul Evald er nu inde på det egentligt og væsentligste problem for
vandmiljøet.
Kvælstof afgasser hurtigt, det er fosfor, der er overvejende er det største
miljøproblem i vandmiljøet
fordi det ikke forsvinder.
Vandmiljøplanernes succes skyldes man har stoppet for fosforudledningen,
medens
tiltagene imod kvælstof er uden effekt - landbruget leverer kun en beskeden
del af
den samlede tilførsel til det marine miljø - og det er væk efter få
måneder - bortset fra det, der
er medgået til livet.
Poul E Hansen (26.09.2006, 12:37)
Per A. Hansen skrev:

> "Blume" <ablume(a)nypostdotdk> skrev i en meddelelse
> news:db0f
> Det er ikke helt rigtigt.
> Fosfor bindes endog meget hårdt til jordpartiklerne i komplekse
> forbindelser.


Det var ogsaa saadan, jeg forstod blume's kommentar.
Men hvilken betydning har det fir jordens fortsatte evne til at
fjerne fosfor fra aaen?

[..]
> fra fortidens fosforanvendelse i vaskemidler m.v.
> Poul Evald er nu inde på det egentligt og væsentligste problem for
> vandmiljøet.


Jeg er ikke Poul Evald.

> Kvælstof afgasser hurtigt, det er fosfor, der er overvejende er det største
> miljøproblem i vandmiljøet
> fordi det ikke forsvinder.
> Vandmiljøplanernes succes skyldes man har stoppet for fosforudledningen,
> medens
> tiltagene imod kvælstof er uden effekt - landbruget leverer kun en beskeden
> del af
> den samlede tilførsel til det marine miljø -


Det lyder interresant .
Men err det ikke en kraftig modsigelse af hvad man ellers hoerer?

og det er væk efter få
> måneder - bortset fra det, der
> er medgået til livet.


Mener dy saa ogsaa at det generelt ikke er kvaelstofforbindelser = hvor
de end kommer fra =
der skaber over=algeopblomstring og dermed iltsvind?
Per A. Hansen (27.09.2006, 10:40)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:2120

Per A. Hansen skrev:

> Det er ikke helt rigtigt.
> Fosfor bindes endog meget hårdt til jordpartiklerne i komplekse
> forbindelser.


>Det var ogsaa saadan, jeg forstod blume's kommentar.
>Men hvilken betydning har det fir jordens fortsatte evne til at
>fjerne fosfor fra aaen?


Du har uden tvivl ret - jeg synes det var en smule uklart, idet den fosfor,
der bindes
i jorden jo ikke bliver udledt til vandmiljøet.
Hvis der er tale om den fosfor, der allerede befinder sig i vandmiljøet, er
forholdene imidlertid meget komplekse - det ved Blume sikkert mere om end
jeg.
Bo Riemann har nævnt, at der i sommeren 2006 herskede forhold, der
medførte, at der blev frigjort fosfor fra bunden. Så fosfor er ikke let af
blive af med.

>> Poul Evald er nu inde på det egentligt og væsentligste problem for
>> vandmiljøet.


>Jeg er ikke Poul Evald.


En undskyldning til både Poul Evald og dig.


>Det lyder interresant .
>Men err det ikke en kraftig modsigelse af hvad man ellers hoerer?


Egentlig ikke. Da DMU fik indregnet bidragene fra Jyllandsstrømmen med
i deres seneste tal faldt bidraget fra land til 12% totalkvælstof (TK).
(Se bogen "Iltsvind" fra DMU-forskere - s. 78)
Tidligere havde man regnet med ca. 30%. Landbrugets andel er ca. 80% heraf.
I virkeligheden er det procentuelt endnu mindre, idet DMU ikke kan finde ud
af at
beregne blågrønalgernes bidrag. Udenlandske kilder angiver at de bidrager
med
ca. 30% af det totale N-bidrag til Østersøen. DMU har ikke rigtig styr på
kvælstoffet - som også det internationale panel kritiserede.

>Mener dy saa ogsaa at det generelt ikke er kvaelstofforbindelser = hvor
>de end kommer fra =
> der skaber over=algeopblomstring og dermed iltsvind?


I den faglige rapport nr. FR-456 fra DMU vedrøremde iltsvindet i 2002,
nævnes kvælstof ikke som hovedårsag.
Her angives klimamæssige forhold som vind og strøm som den hovedansvarlige.
De store algeopblomstringer falder sammen med de perioder, hvor der er
kvælstofmangel
i vandmiljøet, hvorved blågrønalger (cyanobakterier) begunstiges. Samtidig
er
saliniteten i overfladen tilstrækkelig lav til at disse alger har gode
vilkår.
I 1997, hvor mariager Fjord døde, var udledning af kvælstiof fra landbruget
rekordagtig lav -
48.000 t mod 12q3.000 året før. Normalt ca. 96.000 t N/år.

Sidste sommer så jeg fra luften på vej til Kina d. 11.7. , enorme kolonier
af blågrønalger,
der arealmæssigt tilsammen fyldte et areal større end Bornholm.
De alger er uspiselige og ligger nu på bunden og venter på at bruget ilt.
Forårsudledningen af store mængder kvælstof får grønalger til at blomstre
op -
de forsyner vandmiljøet med en masse ilt.
Grønalger er fødegrundlaget for livet i havet. Ikke alt spises op - de døde
grønalger
bruger så en del af den ilt, de har dannet tidligere. Store N-udledninger
forstærker denne effekt.

I TV så vi fornylig en genudsendelse med de døde Jomfruhummere, som Gunni
Ærtebjergs broder,
Palle Nielsen, viste frem i TV i 1986. Det er landbrugets gødning, der har
skylden sagde han.
Det havde hans bror i Miljøstyrelsen sikkert fortalt ham, men det er forkert
..
Hummerne døde p.g.a,. iltsvind, der igen blev forårsaget af udledninger
store mængder
af organiske stoffer, der blev udledt til Kattegat. På dødstidspunktet var
N-indholdfet faktisk lavt.

Den samme årsag som fiskedøden på Djursland, som også vistes på TV. Biologer
mente fejlagtigt
at det skyldtes landbrugets anvendelse af mineralgødninger.

Vi så også en skråsikker David Rehling, der præcist mente at vide, hvad der
skulle gøres
dengang for at redde vandmiljøet. Han lever sikkert i lykkelig uvidenhed
endnu.
Poul E Hansen (27.09.2006, 19:57)
Blume (a) skrev:

[..]
> Næringsstofferne (fosfor) fjernes ikke fra naturen, men fjernes fra
> vandmiljøet idet det bindes på engen i stedet for at blive ført tilfjorde
> og hav . .


Engene ved genoprettede ådale siges at fjerne bla. fosfor fra åen.
Ophobes fosforen så i engen? Ender det med at engens fosforindhold er

højtt, at den ikke længere fjerner fosfor fra åen?
Poul E Hansen (28.09.2006, 09:15)
Per A. Hansen skrev:

> Egentlig ikke. Da DMU fik indregnet bidragene fra Jyllandsstrømmen med
> i deres seneste tal faldt bidraget fra land til 12% totalkvælstof (TK).
> (Se bogen "Iltsvind" fra DMU-forskere - s. 78)


Er det kun det danske lanbrugskvælstofbidrag der udgør 12%? I så
fald kan det jo godt stadig være landbruget fra lande omkring
østersøen, der bidrager til kvælstof
udvaskningen til havet. Jeg går ud fra, at TK står for den samlede
mængde
kvlstof der tilføres - ikke den samlede mængde kvælstof der er der.
Hvor kommer de sidste 88% fra?

> >Mener dy saa ogsaa at det generelt ikke er kvaelstofforbindelser = hvor
> >de end kommer fra =
> > der skaber over=algeopblomstring og dermed iltsvind?

> I den faglige rapport nr. FR-456 fra DMU vedrøremde iltsvindet i 2002,
> nævnes kvælstof ikke som hovedårsag.


Hvad så med denne DMU-side, opdateret 2/8 2005

hvor der bla. står:

'Det ser nemlig ud til, at der er en ret nøje sammenhæng mellem det
øgede omfang af iltsvind og menneskers tilførsel af kvælstof til
havmiljøet. Også selvom mange andre faktorer, som for eksempel vind
og regn spiller en vigtig rolle i dannelsen af et iltsvind.'
[..]
Blume (28.09.2006, 12:28)
----- Original Message -----
From: "Poul E Hansen" <ook>
Newsgroups: dk.politik.miljoe
Sent: Thursday, September 28, 2006 9:15 AM
Subject: Re: Mindsker afgræsning næringsbelastningen?

>Hvad så med denne DMU-side, opdateret 2/8 2005


hvor der bla. står:

'Det ser nemlig ud til, at der er en ret nøje sammenhæng mellem det
øgede omfang af iltsvind og menneskers tilførsel af kvælstof til
havmiljøet. Også selvom mange andre faktorer, som for eksempel vind
og regn spiller en vigtig rolle i dannelsen af et iltsvind.'<

Kvælstof til havmiljøet kommer også fra kraftværker og trafik - dette
ignoreres bare i større stil, fordi det vurderers at *det kan man ikke gøre
noget ved*!
Landbrugets udledning er det derimod til at gøre noget ved - begrænsninger i
gødningsudbredelse, afgasning af gylle før udbringning, placering af de
store svinefarme væk fra sårbar natur, gødskningsfrie randzoner, udtagning
af de marginale jorder af driften, gendannelse af enge, genslyngning af åer,
m.v..
Det kan synes uretfærdigt at kaste sig over landbruget, men sådan er der så
meget der er uretfærdigt, i dette tilfælde burde man på sigt kunne se en
virkning af en indsats
- MEN det fordrer. at der samtidig kigges på de andre faktorer (kraftværker,
trafik, transnationale kilder . . .)

Alf
Poul E Hansen (29.09.2006, 13:47)
Du skriver

> De store algeopblomstringer falder sammen med de perioder, hvor der er
> kvælstofmangel
> i vandmiljøet, hvorved blågrønalger (cyanobakterier) begunstiges.


og i samme indlæg

> Forårsudledningen af store mængder kvælstof får grønalger til at blomstre
> op -


og så vidt jeg kunne se hentydede du også i det udsagn citat til
blågrønalger.
Hvordan hænger det sammen?
Per A. Hansen (30.09.2006, 12:50)
"Blume" <ablume(a)nypostdotdk> skrev i en meddelelse
news:db0f
[..]
> Kvælstof til havmiljøet kommer også fra kraftværker og trafik - dette
> ignoreres bare i større stil, fordi det vurderers at *det kan man ikke
> gøre noget ved*!


Det har ret - forbrænding af fossil brændsel er en stor bidragyder med
kvælstofforbindelser.
Men disse størrelser indgår faktisk med i regnskabet for det atmosfæriske
nedfald, der udgør ca.
halvdelen af den samlede N-bidrag til de marine områder.
Heraf er dansk landbrugs andel ca. 10-15%, fra udlandet kommer store bidrag
både fra luften og
vandløb.

> Landbrugets udledning er det derimod til at gøre noget ved - begrænsninger
> i gødningsudbredelse, afgasning af gylle før udbringning, placering af de
> store svinefarme væk fra sårbar natur, gødskningsfrie randzoner, udtagning
> af de marginale jorder af driften, gendannelse af enge, genslyngning af
> åer, m.v..


Landbrugets samlede bidrag er omkring 10% total-N, som dine udmærkede
forslag kan nedbringe
det med en eller anden værdi, som ikke vil være let at måle.
Man har allerede gjort en del for især punktforureningerne, og
N-udledningerne fra landbruget har da
også været faldende de seneste år.
I følge målinger er nedsættelse af N-normerne uden den større effekt -
kvælstof fra mineralgødninger
optages indenfor en periode på 3-4 uger. Kvælstoftabet stammer fra
mineraliseringen af den organiske
fraktion i de perioder, hvor der ikke er plantevækst.

> Det kan synes uretfærdigt at kaste sig over landbruget, men sådan er der
> så meget der er uretfærdigt, i dette tilfælde burde man på sigt kunne se
> en virkning af en indsats


Det gør ikke noget, hvis det sker på fagligt og saglig grundlag. Som jeg har
nævnt andet sted
så beror en del af de politiske tiltag på fejlagtigt grundlag - med ukyndige
vejledninger fra Miljøstyrelsen.

Visse tiltag har endda forringet miljøet. For at spare lidt på
N-udledningerne om foråret - som ikke
har nogen målelig effekt på vandmiljøet - har man politisk besluttet at
udbringe gylle i de perioder, hvor den
stinker mest. Man har flyttet N-tabet fra udvaskning til
ammoniakfordampning, der har større negative
konsekvenser for den generelle miljøtilstand end lidt større udledninger til
vandmiljøet.
EDB-modellerne er misvisende og usikre. De tager ikke højde for de
svidningsskader, gyllen forårsager
på afgrøderne - og de undervurderer ammoniaktabet.

Man har lavet forsøg med afgasning af gylle - uden den store effekt. Den
bedste metode er at nedfælde gødningen i løbet af efteråret.

Hvis vi tænkte os at hele Danmark var udlagt til naturpark - uden gødskning,
husdyrhold og
landbrugsdrift - så ville det ikke tælle ret meget i det samlede regnskab i
det marine miljø.
Lidt mindre eutrofiering ved de kystnære områder - udbredt N-mangel i
vandmiljøet om
sommeren - kvælstoffet afgasser jo hurtigt. Vi vil se hyppige
iltsvindsforekomster som
altid.
Per A. Hansen (30.09.2006, 13:07)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:2340
Du skriver

>> De store algeopblomstringer falder sammen med de perioder, hvor der er
>> kvælstofmangel
>> i vandmiljøet, hvorved blågrønalger (cyanobakterier) begunstiges.


>og i samme indlæg


>> Forårsudledningen af store mængder kvælstof får grønalger til at blomstre
>> op -


>og så vidt jeg kunne se hentydede du også i det udsagn citat til
>blågrønalger.
>Hvordan hænger det sammen?


Grønalger, der indgår i den bentiske fødekæde (hvor det sidste led er
(rov)fisk), kan ikke trives uden der er
rigeligt nitrat i vandet - og trives bedst i ikke for varmt vand.
Fra land - og især fra landbruget - udledes store mængder nitrat med
forårsnedbøren i en
relativ kort periode.
Når planterne er i god vækst vender vandbevægelsen i jorden - den går nu
opad -
N-udvaskningen stopper.
I vandmiljøet afgasser nitraten ret hurtigt og ud på sommeren er der
N-mangel.
Det så man i 1997 (Mariager Fjord) og i 1986.
Uanset hvor store mængder kvælstof, der udledes om foråret, er N-indholdet
lavt
om sommeren, hvilket fremgår at kurverne i DMU-rapporter.

Blågrønalger trives godt i ikke for salt vand - de holder til i overfladen,
for her samler de
kvælstof fra luften - de kan også bruge nitrat, hvis det er tilstede.
I overfladen er saliniteten lavere end på bunden og temperaturen
højere. Der er mange arter af blågrønalger, man hører oftest om de giftige
arter som
spumigena, men også de ugiftige er N-samlende.
Det jeg tidligere hentydede til, var balancen mellem de spiselige grønalger
og de
uspiselige blågrønalger.
Hvis der et år udledes rigtig meget kvælstof fra landbruget - i år med stor
nedbør -
så vil alm. konkurrence måske betyde, at der bliver færre forekomster med
blågrønalger.
Som du kan se er sagen en smule mere kompleks end det fremgår af de
udtalelser fra
DMU, hvor der er en del kvælstoffikserende biologer blandt de ældste
medarbejdere.
Per A. Hansen (30.09.2006, 13:34)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:2760

Per A. Hansen skrev:

> Egentlig ikke. Da DMU fik indregnet bidragene fra Jyllandsstrømmen med
> i deres seneste tal faldt bidraget fra land til 12% totalkvælstof (TK).
> (Se bogen "Iltsvind" fra DMU-forskere - s. 78)


>Er det kun det danske lanbrugskvælstofbidrag der udgør 12%? I så
>fald kan det jo godt stadig være landbruget fra lande omkring
>østersøen, der bidrager til kvælstof
>udvaskningen til havet. Jeg går ud fra, at TK står for den samlede
>mængde
>kvlstof der tilføres - ikke den samlede mængde kvælstof der er der.
>Hvor kommer de sidste 88% fra?


En lille korrektion - landbrugets bidrag er 80-90% af den samlede udledning
fra land.
Ifølge forskningsstationen Rothamsted i England er der ikke den store
forskel på
udledning af kvælstof fra landbrug og naturarealer. Det samme er målt her i
landet.
I det samlede N-bidrag til det marine miljø stammer ca. halvdelen fra
atmosfærisk nedfald.
Heraf stammer 10-15% fra dansk landbrug, det største bidrag leverer trafik,
kraftværker, varmeforsyningen,
som Blume pegede på.
En stor del stammer fra udenlandske tilledninger gennem vandløb og luften.
I bogen "Iltsvind" er der en udmærket oversigt over kilderne, hvor man
mangler det betydelige
bidrag fra blågrønalger, der if'ølge tyske kilder andrager ca. 30%!

> >Mener dy saa ogsaa at det generelt ikke er kvaelstofforbindelser = hvor
> >de end kommer fra =
> > der skaber over=algeopblomstring og dermed iltsvind?

> I den faglige rapport nr. FR-456 fra DMU vedrøremde iltsvindet i 2002,
> nævnes kvælstof ikke som hovedårsag.


Hvad så med denne DMU-side, opdateret 2/8 2005

hvor der bla. står:

>'Det ser nemlig ud til, at der er en ret nøje sammenhæng mellem det
>øgede omfang af iltsvind og menneskers tilførsel af kvælstof til
>havmiljøet. Også selvom mange andre faktorer, som for eksempel vind
>og regn spiller en vigtig rolle i dannelsen af et iltsvind.'

Der står også :
" 1986 ramte iltsvindet store områder i det sydlige Kattegat og store
mængder jomfruhummere døde.
[klip]Og endnu godt 10 år tidligere, natten til mandag den 6. oktober 1986,
havde hummerfiskerne fra Gilleleje en usædvanlig dårlig fangst. Halvdelen af
jomfruhummerne var misfarvede og dårlige og en del var døde.
[/klip]

Enhver landmand ved, at udledning af ensilagesaft, gylle o.a.organiske
stoffer kan dræbe alt liv i vandløbene.
Som du kan se nævner man slet ikke den voldsomme forurening, hvor urenset
spildevand fra de københavnske toiletter o.m.a., ledtes urenset til Øresund.
Organsk forurening fra de dengang ukloakerede sommerhusområder omtales end
ikke. DMU har ikke styr på kvælstoffet, som jeg tidligere har nævnt.
(et indlæg stilet til Bo Riemann, DMU er på vej i "Ingeniøren", hvor vi har
en lille diskussion kørende).
Man har gået efter en lille synder, men den store er gået fri.

Kvælstof i sig selv bruger ikke ilt - faktisk er nitrat en iltningskilde.
Det er den øgede stofproduktion af organisk stof, der bruger ilten ved
omsætningen på bunden.

Når det er sagt så er det erkendt fra landbrugets side, at der gennem
80-erne var for store kvælstoftab fra
landbruget. Det har man efterfølgende gjort noget ved - den største effekt
har indførelsen af de "grønne marker" haft. Her sørger efterafgrøder om
efteråret at opsamle det kvælstof, den mikrobielle aktivitet frigiver.
Du kan få nogle tal for virkningen.
Skjernåen ledte i 80-erne ca. 7000 t N/år til Ringkøbing Fjord.
Det tal faldt til ca. 5500 tons - bl.a. p.g.a. etablering af "grønne
marker" i åens oplandsområde.
Vel at mærke inden den første gravko var gået i gang med at etablere et nyt
og snoet forløb!
Skov & Naturstyrelsen mente at snoninger vll afgasse omkring 300 tons - af
de 7000 t!
Nu praler man af, hvor stor miljøforbedringer man har fået p.g.a.
tilbagereguleringen.
(Imens dør Ringkøbing Fjord - den domineres nu af Søsalat og Krabber, der
siden skrubberne er forsvundet
ikke har nogen naturligt fjender.)

Nedsættelse af N-normerne har ikke nogen målelig effekt.
Nedsættelse af gyllemængden pr. ha har en
god effekt, men har den ulempe, at gyllen skal spredes over et atørre
areal - og til afgrøder, der ikke udnytter gylle ret godt.

Prøv også at læse rapp. 456 -


Her sporer man en vis uenighed i DMU over den hovedansvarlige.
Per A. Hansen (30.09.2006, 13:45)
"Poul E Hansen" <ook> skrev i en meddelelse
news:8150

Blume (a) skrev:

[..]
> Næringsstofferne (fosfor) fjernes ikke fra naturen, men fjernes fra
> vandmiljøet idet det bindes på engen i stedet for at blive ført til fjorde
> og hav . .


>Engene ved genoprettede ådale siges at fjerne bla. fosfor fra åen.
>Ophobes fosforen så i engen? Ender det med at engens fosforindhold er
>så
>højtt, at den ikke længere fjerner fosfor fra åen?


Oprettelse af engstrækninger langs en å har ingen effekt på udledningen af
fosfor - men har en god effekt på fjernelse af kvælstof.
Fosfor i gødning fra græssende kreaturer kan naturligvis skylles ud i
vandløbet ved stor
nedbør, men det udvaskes ikke fra jorden til vandløbet.

Man kan kun fjerne fosfor fra åløbet ved at fjerne jorden i bunden af åen.
Jeg mener at ertindre forsøg med kemisk fjernese af fosfor - måske kender
Alf til
de forsøg.
I landbruget har forsøg vist, at man sagtens kan tilføre fosfor til markerne
for 4
år ad gangen - uden det har målelig virkning på udvaskningen.
Der er kun få gram forskel på udlednignen fra naturarealewr og gødede
marker.
Fosfor i vandmiljøet stammer overvejende fra fortidens synder, hvor man
anvendte
store mængder i bl.a. vaskepulver. Fosfor sørgede for at snavset ikke satte
sig på
tøjet igen.
Poul E Hansen (30.09.2006, 17:29)
Per A. Hansen skrev:
> Ifølge forskningsstationen Rothamsted i England er der ikke den store
> forskel på
> udledning af kvælstof fra landbrug og naturarealer. Det samme er målther i
> landet.


Skyldes det, at naruren genrelt er overbelastet med kvælstof?

....
> En stor del stammer fra udenlandske tilledninger gennem vandløb og luften.
> I bogen "Iltsvind" er der en udmærket oversigt over kilderne, hvor man
> mangler det betydelige
> bidrag fra blågrønalger, der if'ølge tyske kilder andrager ca. 30%!


Af et af dine andre indlæg kan jeg forstå, at det er blågrønalgerne
der dominerer når kvælstofindholdet ikke er så højt. Vil det sige
at der er en slags balance i havets
kvælstofindhold: i år hvor det er moderat kommer der flere
blågrønalger, som tilgengæld tilfører havet kvælstofforbindelser?
Måske kan et højt indhold af nitrat så ligefrem mindske iltvindet,
fordi det betyder, at der kommer grønalger istedet for blågrønalger,
og det er, som du nævnte, blågrønalgerne der ikke bliver spist
(meget af) men falder ned på havbunden og giver iltsvind.
Spørgsmålet er så, om en tilpas lav kvæstoftilførsel til havet
ville lægge en bremse på al alge produktion og dermed forhndre de
kraftige iltsvind vi har oplevet.

....
[..]
> spildevand fra de københavnske toiletter o.m.a., ledtes urenset til Øresund.
> Organsk forurening fra de dengang ukloakerede sommerhusområder omtales end
> ikke. DMU har ikke styr på kvælstoffet, som jeg tidligere har nævnt.


Ja, hvis man registrerer et lokalt iltsvind, bør man ikke uden videre
forklare det udfra tallene for
for den nationale kvælstofudledning gennerelt. Kan i øvrigt ikke
afgøre om du har ret idin kritik af DMU.
Poul E Hansen (30.09.2006, 17:40)
Per A. Hansen skrev:
....
> Oprettelse af engstrækninger langs en å har ingen effekt på udledningen af
> fosfor - men har en god effekt på fjernelse af kvælstof.


Der er ellers ved forskellige standere opsat ved genoprettede søer
beskrevet at
engene vil fjerne mange tons fosfor fra åen der danner søen

Lignende emner