zui > fritid.* > fritid.motorcykel

Mikkel Christensen (07.09.2005, 15:14)
Af: Mikkel, 29(!) år.

Well, historien blev lidt længere og noget mere forsinket end planlagt.
Læs den eller lad være :-) Der er link til lidt billeder nederst.
Historien udspiller sig i ugerne 32-34

Jeg vidste jeg ville ud og køre en tur, men jeg vidste ikke rigtig
hvorhen. Så da jeg blev inviteret til at kigge forbi et sommerhus et
par dage synes jeg det lød som en god idé. Sommerhuset ligger i Cala
de Mijas mellem Marbella og Fuengirola på den spanske sydkyst...

Nå, en plan blev lagt, så tidligt onsdag morgen drog jeg afsted mod
Hamburg og det tyske AutoZug der skulle køre mig og den grønne til
Narbonne. Narbonne ligger 75-100km nord for den spanske grænse, så det
var jo så nemt. Jeg havde fundet et lille B&B på en bjergside ca 100km
fra Valencia og Alicante. Derfra ville det være en nem tur til Mijas
senere på ugen.

Sue og Paul der ejer Hi-Siders B&B havde mailet en kørevejledning,
jeg missede naturligvis stadig en motorvejs exit, men efter små 100km
omvej kom jeg tilbage på rette spor. Der er altså øde derinde midt i
Spanien! Efter lidt forvirret køren rundt i Pinoso nedenfor bjerget
fandt jeg endelig den lille vej op af bjerget. 100m oppe af bjerget
mistede jeg alt lys i forlygterne... L*rt...! Nå, der var jo kun en 5
km tilbage og alt andet end forlygterne virkede fint, så jeg begyndte
at klatre op af bjerget uden lys. Klokken var på det tidspunkt blevet
21:30 og så er der altså mørkt, mørkt, mørkt. Jeg takker stadig
Guderne for den hvide stribe på vejen. Vel ankommet fik jeg straks en
kold øl, den grønne røg i garagen og jeg i seng. Forholdende hos
Hi-Siders er ganske fine, med udendørs bar og det hele. Værelset og
sengen var god og Sue og Paul er nogle rigtigt flinke mennesker.

Næste morgen var der morgenmad på terassen og Paul hjalp mig derefter
med at lokalisere fejlen på lyset. Mit el-system er lidt noget klamp,
men vi fik lokaliseret den glassikring der var gået. En ny blev sat i,
men da sikringer jo ikke bør springe, var det jo desværre nok kun
symptombehandling. 'Hul i det - jeg skal ikke bruge mit fjernlys før jeg
kommer hjem' tænkte jeg - det skulle jeg blive straffet for senere...

De næste to dage blev brugt på at køre rundt i den pragtfulde egn. Jeg
kan ikke sige andet end at det er et dejligt sted. Vejene er fine,
snor sig som gale og benzinen koster de fleste steder under 1\u20ac/l.

- et sted der varmt kan
anbefales hvis man kommer på to hjul på de kanter.

Nå, jeg skulle til at videre - jeg skulle jo også til stranden. En 6
timers tur til Costa del Sol senere og jeg var fremme. Et par rigtig
hyggelige dage blev tilbragt på terassen, stranden og Gibraltar. Vi
nåede da også at se foboldlandskampen DK vs England på en engelsk pub
i Fuengirola. Ret så festligt da vi vandt 4-1, men englænderene var
"lidt" sure, så vi skyndte os at gå igen. Ham der sad ved siden af mig
præsterede dog at give hånd inden han gik.

Alt i alt nogle fede dage, så tak fordi jeg måtte kigge forbi!

Fra Mijas kørte jeg til Frankrig - helt præcist Camping Rendezvous
Moto (). Der var sgu lidt
længere end jeg lige havde forstillet mig, men 14 timer senere ankom
jeg på pladsen og blev straks budt velkommen af nærmest hele pladsen
der var samlet i den store, udendørs bar. De hollændere er nu nogle
venlige mennesker. Jeg fik et par øl og fik slået teltet nogenlunde op
i mørke. Dagen efter havde jeg egentligt ikke den store lyst til at
køre nogen steder, men de næste par dage gik nu alligevel med at køre
på de fede veje i området. Der var masser af allerede planlagte ruter
at vælge imellem på pladsen; op og ned af bjerge, igennem de små
idylliske landsbyer så jeg kunne nemt have brugt en måned på bare at
køre rundt. Endnu et fedt sted at køre! Selve pladsen er en gammel
æble-gård, så man finder et sted til sit telt under en stort æbletræ.
Perfekt!

Aftenerne blev brugt i baren (der lukker når sidste mand går i seng),
så igen er det et sted der varmt kan anbefales. Ejerne er enormt
flinke og de gæster jeg rendte på var alle snakkesaglige, så der blev
fyret masser af bullshit af. Jeg fandt da også ud af at det ikke er
alle hollandske piger der har top-mave, but I don't kiss and tell :-)
Nogen mener åbenbart at der er meget larm på pladsen, men med
ørepropper i sov jeg nu fint. Anyway, det er stedet hvis man ikke har
noget imod at andre har det sjovt (samtidig med man selv har det
morsomt; forhåbenligt)

Det blev den sidste uge af campingpladsens åbningstid (de lukker sidst
i August) og da alle andre kørte søndag kørte jeg også nordpå igen.
Planen var at overnatte i Luxemburg og jeg lagde afsted klokken 10 om
formiddagen. Rigeligt tid tænkte jeg. Franskmændende skulle åbenbart
også hjem ferie den søndag, så selv betalingsmotorvejen er var fyldt
med franskmændende og deres biler. Jeg måtte navigere en del større og
mindre køer, men generelt var de flinke til at trække ud til siderne
så man kunne komme igennem. De flinke af dem fik et thumbs-up eller en
fodhilsen. Nogle svarede tilbage med hornet, hvorefter hele køen
begyndte at dytte. Ret så festligt.

30km fra Luxemburg begyndte det hele rent bogstaveligt at køre af
sporet. Motorvejen til Luxemburg Stadt var lukket, så jeg blev sendt
rundt på den store, store omvej af franskmændende. Ind i Belgien og så
videre ind i Luxemburg. Nu havde jeg selv joket med at jeg ikke var
sikker på at jeg nåede at bremse inden jeg var igennem Luxemburg - det
skulle vise sig ikke at være helt ved siden af. Jeg var i Belgien
flere gange og vende inden jeg fandt de rigtige veje... 3. gang jeg
krydsede grænsen til Lux ville mit speedometerkabel ikke mere. Dobbelt
l*rt! Ikke så meget på grund af selve speedometeret (3000rpm i 3. gear
er ~50km/t, 6000rpm i 6. er 140km/t), men mere på grund af
trip-tælleren der også dublerer som min tank-måler. Nå, det måtte
repareres i morgen, nu skulle jeg bare finde et sted at sove! Den tog
mig evigheder at finde det planlagte sted. Veje, som på mit ret
detaljerede kort var markeret som hovedveje var ikke som i den
civiliserede del af verden noget der ligner... ja, hovedveje. I stedet
er det blot endnu en vej i den by man nu er i. Langs denne hovedvej
afløser "byerne" nemlig hinanden - altså den ene starter hvor den
anden slutter. "Hovedvejen" er ikke, som man så logisk ville antage,
hovedgaden, men kan nemt fortsætte som en sidegade et tilfældigt sted.
Da jeg langt om længe havde navigeret frem til min destination synes
jeg godtnok der så lidt mørkt ud... Hmm...klokken er godt 23:30, men
jeg tog lidt i døren og bankede på. Låst, og ingen svar. Efter at have
larmet i en halv time fik frustrationerne over Lux frit løb, jeg
sparkede til nærmeste skilt (av min tå...) og tænkte 'Fsck det! nu
kører jeg hjem!'. Så der blev lagt en rute til Liege og derfra videre
til Aachen und das Autobahn. Vel inde i Tyskland kom jeg i tanke om
mit fjernlys... Det er altså ikke ret fedt at stå midt på Autobahn i
Ruhr, i buldermørke og ingen lys have på cyklen så jeg turde ikke tænde
for fjernlyset.
Så det gjaldt om at finde en bil der kunne agere fjernlys og så hoppe
fra tankstation til tankstation. Det gik nu egentligt rimeligt, men med
mange pauser da jeg ærlig talt var ved at være lidt smadret. Klokken 7
var der 99km til Flensburg, jeg havde fuld tank og der var blevet lyst.
Så fik den grønne ellers åbnet for hanerne og 32 minutter senere krydsede
jeg målstregen (eller grænsen som nogen kalder den). Ganske OK synes jeg
selv - trafikken taget i betragtning. Ind på benzinstationen ved
Frøslev og tanke de 13 liter der nu manglede i tanken... Benzinøkonomi
er for tøsedrenge... :-)

Der skulle gerne være lidt billeder på:


Hvem vil med næste år?
Mogens (07.09.2005, 16:10)
Hmm? Billede 6 fra Spanien: Har du vinduesviskere på Kawa'en ?-)
Men lyder ellers som en fed tur. Fandt du ud af noget med lyset? Og hvor
mange km kom du op på?

mvh
Mogens
CBR600F4

"Mikkel Christensen" <mikkel.christensen> skrev i en meddelelse
news:bfsf
[..]
Anders Houmark (07.09.2005, 16:36)
Mikkel Christensen wrote:
> Af: Mikkel, 29(!) år.


[KLIP]

Hej Mikkel - sikken en dejlig læsning :-)
Godt at du kom hjem uden større problemer.. lyder som om du har haft en
rigtig fed tur!
Lasse Christensen (07.09.2005, 17:59)
Mikkel Christensen wrote:

> Hvem vil med næste år?


Så længe topfarten ikke overskrider 90km/t (Min maks.) så vil jeg da
gerne ;)
Jes Vestervang (07.09.2005, 20:04)
Mikkel Christensen <mikkel.christensen> writes:

> Well, historien blev lidt længere og noget mere forsinket end
> planlagt.


God fortælling, det lyder som en fed tur :-) ...en smule længere end
min 5-dages Norge-tur :-)
Mikkel Hansen (08.09.2005, 09:26)
Mikkel Christensen wrote:
> Af: Mikkel, 29(!) år.
> Der skulle gerne være lidt billeder på:
>
> Hvem vil med næste år?


Fra

"Tøserne er ved at bytte abe for en fotosession, da den beslutter sig
for selv at springe afstanden. Actionpacked!"

Haha, kanon billede! =) Lyder som god tur du har haft. Spændende og med
en del prøvelser, hvilket jeg tror er ret normalt for lange euro ture på
den 2-hjulede krikke :-)

Og så fik du jo din egen profeti fra min turberetningstråd fra sidste år:


Ikke så ringe endda :-)
Mikkel Christensen (08.09.2005, 10:03)
"Mogens" <msk_FJERN_> writes:

> Hmm? Billede 6 fra Spanien: Har du vinduesviskere på Kawa'en ?-)


Hæ, busted. Det er taget på expeditionen til Gibraltar. Cigaretter og
sprit er overordentligt billigt på Gibraltar, så det var bedst at have
en fornuftig lastekapacitet :-)

> Fandt du ud af noget med lyset?


Nej, nissen er ikke fundet endnu. Jeg har haft den stående med fjernlyset
tændt i 45 minutter uden der skete noget. Den ene ende af sikringen var
noget korroderet, så det er muligt det er årsagen. Når vinteren kommer
skal der trækkes nye ledninger og systemet skal laves rigtigt.

> Og hvor mange km kom du op på?


Nu mistede jeg jo trip-tælleren det sidste stykke, men en 52-5500km. Mine
dæk var ihvertfald færdige :)
Mikkel Christensen (08.09.2005, 10:04)
Jes Vestervang <jes.vestervang> writes:

> Mikkel Christensen <mikkel.christensen> writes:
> > Well, historien blev lidt længere og noget mere forsinket end
> > planlagt.

> God fortælling, det lyder som en fed tur :-)


Det var det dælme også. Det var med tårer i øjnene hele vejen hjem :)
Mikkel Christensen (08.09.2005, 11:15)
Mikkel Hansen <nej> writes:

> Haha, kanon billede! =) Lyder som god tur du har haft. Spændende og
> med en del prøvelser, hvilket jeg tror er ret normalt for lange euro
> ture på den 2-hjulede krikke :-)


Heh, ja det er jo ikke en helt ny cykel jeg kører på. Men udover de par
småting kørte den nu upåklageligt. Billigt sluppet eller KawaPower - you
decide :)

Men indrømmet; skal turen være ret meget længere bliver jeg nok nødt til
at købe en Pan European eller lign. Min højre skulder er stadig ikke helt
sig selv endnu.

> Og så fik du jo din egen profeti fra min turberetningstråd fra sidste år:


Hoho, ja det kan være jeg skal have købt en lottokupon.
Lignende emner