zui > politik.* > politik.miljoe

Rado (28.07.2008, 11:38)
Forbudte sprøjtemidler i dansk fjord

Mandag den 28. juli 2008, 09:37

Ny undersøgelse afslører for første gang sprøjtemidler fra landbruget
i dansk fjord. Blandt giftene er stoffet atrazin, som har været
forbudt i ti år.

20 forskellige ukrudtsmidler fra landbruget og nedbrydningsprodukter
fra dem er fundet i Nissum Fjord nord for Ringkøbing, hvor forskerne
for første gang har konstateret denne form for forurening i en dansk
fjord.

Et af stofferne er fundet i så store mængder, at det menes at skade
fjordens ålegræs. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

Blandt ukrudtsmidlerne forekom også stoffer, der ikke længere må
benyttes i Danmark. Det gælder bl.a. det berygtede stof atrazin, der
har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af bl.a. atrazin
peger ifølge forskerne på, at der fortsat sker en udvaskning af
atrazin og andre forbudte stoffer fra jorden.

/ritzau/
mr (03.08.2008, 18:30)
"Rado" <rado> skrev i en meddelelse
news:8fet
[..]
> /ritzau/
> --
> Rado

ikke spercielt overraskende.,
Men der er langt større sandsynlighed for at nedbrydningsprodukterne fra
atrazin m.m. (bam) stammer fra skove, plantager, jernbanestrækninger og
befæstede arealer. Atrazin blev hovedsaglig brugt i majs. Og for ti, tyve år
siden var der altså ikke meget majs.
Per A. Hansen (07.08.2008, 09:13)
"Rado" <rado> skrev i en meddelelse
news:8fet
[..]
> har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af bl.a. atrazin
> peger ifølge forskerne på, at der fortsat sker en udvaskning af
> atrazin og andre forbudte stoffer fra jorden.


Igen en løs undersøgelse uden nogen værdi - du har ikke læst rapporten, men
bygger
diner konklusioner fra journalisters konklusioner - ikke?
Jeg har læst rapporten der kendetegnes ved, at forfatterne har et
overordentlig ringe
kendskab til landbrug og intet ved om hvem der anvender sprøjtemidler.
Midlerne betegnes som landbrugssprøjtemidler, men adskillige af de nævnte
midler
er ikke anvendt af landbruget.
Andre har være anvendt for mere end 30 år siden - bl-a- nævnes Dinoseb og
DNOC, som
ikke har været anvendt de seneste 30 år. Det er højst usandsynligt, at de
stammer fra dengang,
hvilket også antydes i rapporten. En del af de kemiske forbindelser, man har
fundet stammer
sikkert fra helt andre kilder, der har reageret med hinanden.
BAM betegnes som et landbrugssprøjtemiddel, trods det, at man ikke har
anvendt det
i landbruget overhovedet. Atrazin er fundet, men stammer uden tvivl fra
andre kilder end landbruget, idet
landbruget kun har anvendt det i ringe grad (til majs for mere end 20 år
siden).
Sådan går det slag i slag - en række løse påstande om evt. skader, men ingen
bevis. At ålegræs måske gror mindre p.g.a. for meget gødning er vist en
konklusion, som kun en ukyndig
kan frembringe.
Stort set alle nævnte stoffer er udfasede, så rapporten har kun historisk
interesse, men hvorfor
allierer biologer sig dog ikke med nogen forskere med kendskab til det
praktiske landbrug?
Rapporten bliver sikkert lagt i bunden af en skuffe, hvor der i forvejen
ligger tonsvis af ligegyldige
rapporter uden interesse.

Til din og andres orientering kan jeg nævne, at Atrazin hovedsageligt er
anvendt af stat, amter, kommuner og
private til totalbekæmpelse af uønsket vækst - bl.a. på vandværksgrunde.
Prefix (BAM) har landbruget ikke anvendt, derimod de samme som ovenfor.
DSB har anvendt disse pesticider i stor udstrækning på deres skråninger -
kan du huske katastrofen
fra Ejstrupholm?
Disse kendsgerninger har jeg nævnt utallige gange - hvorfor er det så svært
at
forstå, at andre end landbruget har anvendt pesticider?
Prefix udgik af "Håndbog for planteværn" i 1982, hvor den kun optrådte som
middel til at
fjerne ukrudt fra gårdspladser (en gårdsplads er ikke et landbrug).
Den blev ikke forbudt før i 1996. Hvem tror du har købt midlet?

Landbrugets andels af pesticidrester i drikkevandet anddrager ca. 10% af det
totale
antal. Jeg har hidtil kun set, du har kaster dig over landbruget. Det må
skyldes ukendskab
til emnet.
Jeg har tidligere fortalt dig, at fjernes pesticider på global plan vil der
kun produceres fødevarer til
2-3 mia. mennesker. Det synes ikke at du tager så tungt, men fortsætter din
kamp mod
anvenedelse af pesticider.
Hvorfor ikke fjerne giftstofferne fra apotekerne når du er i gang? En del af
de aktive
stoffer havner jo i vandmiljøet.

Håber ovenstående har opklaret et par misforståelser vedrørende denne
unødvendige rapport.
Per A. Hansen (24.11.2008, 11:43)
"mr" <mr> skrev i en meddelelse
news:db0f
> "Rado" <rado> skrev i en meddelelse
> news:8fet
> ikke spercielt overraskende.,
> Men der er langt større sandsynlighed for at nedbrydningsprodukterne fra
> atrazin m.m. (bam) stammer fra skove, plantager, jernbanestrækninger og
> befæstede arealer. Atrazin blev hovedsaglig brugt i majs. Og for ti, tyve
> år siden var der altså ikke meget majs.


Det er korrekt. Men vi skal faktisk længere tilbage i tiden, i 70-erne var
der
faktisk ca. 5000 ha majs. Da Roundup kom frem udgik Atrazin, der var ret
ubehageligt at anvende, idet man ikke kunne få andre afgrøder til at spire,
hvis majsen mislykkedes. Atrazin (og Prefix, Casaron (BAM) havde samme
uheldige egenskab og udgik i landbruget i 1982, men blev først forbudt i
1996.
Over 90% af sporene i drikkevand fra atraziner og Prefix stammer fra kilder
udenfor landbruget. Ufatteligt så svært det er for selv forskere at kunne
finde
ud af denne enkle ting.
tobi (14.01.2009, 18:36)
"Per A. Hansen" <xperhansen> skrev i en meddelelse
news:6298
> Over 90% af sporene i drikkevand fra atraziner og Prefix stammer fra
> kilder
> udenfor landbruget. Ufatteligt så svært det er for selv forskere at kunne
> finde
> ud af denne enkle ting.


Har du dokumentation for den påstand, som vil dele med os andre?

Tom
mr (17.01.2009, 10:12)
"tobi" <ingen> skrev i en meddelelse
news:db0f
> "Per A. Hansen" <xperhansen> skrev i en meddelelse
> news:6298
> Har du dokumentation for den påstand, som vil dele med os andre? du kunne selv ha brugt 10 sekunder på at lede, men nuvel:




kun en enkelt flig, men der er mage flere til selvstudium.
Someone (18.01.2009, 05:53)
"mr" <mail> writes:
> "tobi" <ingen> skrev i en meddelelse
> news:db0f
> du kunne selv ha brugt 10 sekunder på at lede, men nuvel:
>
> kun en enkelt flig, men der er mage flere til selvstudium.


Jeg vil ikke 100% afvise at du har ret, men det er lidt tvivlsomt om
du kan bruge den undersøgelse på den måde. Den pågældende
undersøgelse har ikke til formål at afgøre hvor meget forurening
kommer henholdvis fra landbrug og ikke landbrug i hele landet.

Det er ihvertfald sådan jeg læser det, men jeg har sakset
formuleringen sidst i denne post.

Så er det mit indtryk at der er væsentlig forurening fra landbruget,
og undersøgelsen tyder også på at en række landmænd har opbrugt
restlagre af ulovlige kemikalier efter de var blevet forbudte.

Det er dog rigtigt at jord fra f.eks. kommunale fortove er ganske
forurenet, og man kan må antage at bekæmpning af græs og ukrudt mellem
fliser og brosten er muligvis kilden til den forurening.

Sakset fra konklusionen:

"Ukrudtsbehandling med Casoron og Prefix har forekommet i både
bymæssige indvindingsoplande som i landområder. Antallet og
tætheden af kilder er dog typisk væsentlig højere i bymæssige
områder."

Jeg er dog ikke stødt på noget sted hvor der står at landbruget ikke
har ansvar for mere end ca. 10%.

Her følger som lovet formålet med undersøgelsen:

(1) Indvindingsoplandet er det område, hvor vandværket får sit råvand fra.

1.2 Formål

Formålet med dette delprojekt er at belyse, hvilke kilder der kan
være til BAM-forurening i indvindingsoplande(1), som repræsenterer
henholdsvis by- og landområder. Kilderne belyses ved dels
forespørgsler af de potentielle brugere i udvalgte
indvindingsoplande(1) og dels ved konkrete undersøgelser af
kilderne, som primært består i udtagning og analyse af
jordprøver. Formålet hermed er at få belyst den aktuelle
kildestyrke af dichlobenil og BAM, der stadigt måtte ligge i de
øverste jordlag i indvindingsoplandene(1). Kildestyrkens størrelse
har betydning for varigheden af BAM-nedsivning og forurening af
grundvandet.

I udvalgte indvindingsoplande er den igangværende nedsivning af
dichlobenil og BAM igennem dæklag af moræneler beskrevet ved
analyser af jord og porevand ned gennem
morænelerssekvensen. Formålet hermed er at få en "status" på, om
der stadig nedsiver BAM fra kilderne til grundvandsmagasinet.

Med baggrund i kildernes placering er der for udvalgte
indvindingsoplande søgt belyst, hvorledes BAM-forureningen har
spredt sig i grundvandsmagasinet. Dette er beskrevet med henblik
på at give nogle eksempler på, hvorledes BAM-forure-ningen er
spredt i situationer med forskellige kildefordelinger.

Endelig er der i udvalgte indvindingsoplande fokuseret på
undersøgelser af 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand og grundvand med
henblik på at undersøge for eventuelle feltindikationer af
BAM-nedbrydning under såvel umættede som mættede forhold.

Resultater fra undersøgelserne - i form af observerede
kildestyrker samt dichlobenil?s og BAM?s fordeling ned gennem
jordprofiler ? inddrages som kalibreringsparametre i de udførte
modelsimuleringer til beskrivelse af varighed af BAM-forureningen
under forskellige geologiske forhold (jf. delrapport 4).
mr (18.01.2009, 10:35)
"Someone" <someone.fake> skrev i en meddelelse
news:9fsf
[..]
> jordprofiler - inddrages som kalibreringsparametre i de udførte
> modelsimuleringer til beskrivelse af varighed af BAM-forureningen
> under forskellige geologiske forhold (jf. delrapport 4).

som jeg skrev så kan man selv lede videre. Det er slet ikke så svært.
Jeg tænkte at man måske selv kunne læse at der står "Delrapport 2", og deraf
udlede at der var mere at læse.
Per A. Hansen (18.01.2009, 13:26)
"tobi" <ingen> skrev i en meddelelse
news:db0f
> "Per A. Hansen" <xperhansen> skrev i en meddelelse
> news:6298
> Har du dokumentation for den påstand, som vil dele med os andre?


Ja, man kan se tallene på GEUSs hjemmeside. Dog skal have kendskab til
de midler, der anvendes i landbruget, for det blander GEUS sig ikke i.
BAM stammer fra midler, der ikke er anvendt i landbruget, det samme gælder
stort
set for Atraziner. Det drejer sig om totalmidler, der hovedsageligt er
anvendt
af private, det offentlige (kommuner, DSB etc) til totalbekæmpelse af ukrudt
i fortove, veje, parker, jernbaneskråninger mv.
Atraziner har dog været anvendt i beskedent omfang for ca. 30 år siden i
Majs (som omfattede ca. 5000 ha dengang). Problemet var imidlertid, at
stoffet forhindrede man kunne så andre afgrøder end majs bagefter, stoffet
bandt sig stærkt til jordpartikler i de øverste lag.
I 1982 udgik midlet Prefix (BAM) fra landbrugets sortiment, men stoffet blev
ikke forbudt før 1996. I håndbøgerne stod det under midler, der kunne fjerne
ukrudt fra
gårdspladser, som ikke kan medregnes som landbrugsdrift!
Det skal bemærkes, at der er brugt en del midler i juletræsproduktionen.
Det han Danmarks Statistik engang medregnet som landbrugsdrift og ikke som
skovdrift, hvor det rettelig hører under. Derfor kan man støde på
fejlberegninger, når man refererer til denne kilde.

Hvis du ser på GEUS liste over fundne midler i drikkevandet vil du kunne se,
at de midler landbruget anvender, ikke overstiger 10%. Så jeg har ikke
pyntet
på tallene.
MST er nævnt som kilde andet sted. Der er stort set ikke tilknyttet folk
her, der har nogen speciel kendskab til landbrug. Deres tekster bør tages
med nogen
forbehold.

Mvh
Per A. Hansen
Per A. Hansen (18.01.2009, 13:46)
"Someone" <someone.fake> skrev i en meddelelse
news:9fsf
> "mr" <mail> writes:
>> "tobi" <ingen> skrev i en meddelelse
>> news:db0f
>>> "Per A. Hansen" <xperhansen> skrev i en meddelelse
>>> news:6298


>>
>> kun en enkelt flig, men der er mage flere til selvstudium.

> Jeg vil ikke 100% afvise at du har ret, men det er lidt tvivlsomt om
> du kan bruge den undersøgelse på den måde. Den pågældende
> undersøgelse har ikke til formål at afgøre hvor meget forurening
> kommer henholdvis fra landbrug og ikke landbrug i hele landet.


Her skal du kigge på GEUSs rapporterne, der fortæller hvilke stoffer, der er
fundet i
drikkevandet. Desværre står der ikke, hvilke midler, der bruges i
landbruget.
Landbruget har stort set ikke anvendt totalmidler, det er mig en gåde, at så
mane
mener at landbruget kan have fordel af at fjerne alt grønt fra deres marker!

> Så er det mit indtryk at der er væsentlig forurening fra landbruget,
> og undersøgelsen tyder også på at en række landmænd har opbrugt
> restlagre af ulovlige kemikalier efter de var blevet forbudte.


Det er formodninger, du ikke kan anvende til noget. Du kan alene benytte
de fundne midler og deres metabolitter.

> Jeg er dog ikke stødt på noget sted hvor der står at landbruget ikke
> har ansvar for mere end ca. 10%.


Som nævnt andet sted kan talle beregnes ved hjælp af GEUS målinger,
men det kræver man ved, hvilke midler, der anvendes i landbruget.
Atraziner og BAM er ikke midler, der benyttes i landbruget.
Du kan finde lidt mere på siden:



BAM-diskussionen vil jeg ikke gå ind i, alle midler, der godkendes skal
opfylde kravene om at de ikke udvaskes. Det gælder f.eks. for roundup, der
stort set ikke kan udvaskes - GEUS skriver, at det er et af de mest immobile
stoffer,
man kender.
Det er ganske meningsløst at lovgive på baggrund af et stof, der forlængst
er udfaset -
og som landbruget ikke har anvendt.
Man kunne med langt bedre ret skærpe reglerne for anvendelse af de tonsvis
af
kemikalier, der anvendes i husholdningen - og som kommer ud i miljøet via
utætte kloakrør.
Desværre slår mange useriøse politikere sig op på at stille skærpede krav
til
landbrugets professionelle anvendelse af pesticider.
Hvis man lærte landmænd i andre lande at anvende kemisk planteværn korrekt,
ville det betyde større udbytter, mindre krav til landbrugsarealer, mindre
behov
for at brænde tropisk skov af til landbrugsformål.
Anvendels ad mineralske gødninger virker på samme måde som et middel til at
bevare flest mulige skov- og naturarealer.
Ovenstående bliver desværre modarbejdet af miljøbevægelser, der måske er
velmenende, men de stiller sig i vejen for fagligt rigtige løsninger.
Økologi forcerer altså udviklingen i den forkerte retning, hvis man går ind
for
bevarelse af flest mulige skov- og naturarealer.
Lignende emner