zui > kultur.* > kultur.sprog

Wilstrup (25.06.2006, 22:57)
Embedsmand er et mærkværdigt ord for hvad dækker det? Er det alle, der har
et embede eller job, eller er det nogle særlige job, der berettiger til
"embedsmandstatus" og er alle embedsmænd lige for loven? En minister har et
embede, men er vedkommende derfor en embedsmand? En embedsmand kan dømmes
efter embedsmandslovene, men en minister dømmes efter
ministeransvarlighedslovene -er ministeren så alligevel ikke embedsmand.

En lærer er ikke embedsmand, men ansat i kommunen, hvorimod en
skoleinspektør er embedsmand, fordi vedkommende er ansat på den pågældende
skole/afdeling.

Når politikere strides, vækker det foragelse at en minister taler negativt
om embedsmændene, der forventes at være loyale, medens en minister vel godt
kan være illoyal over for sin politiske chef, selvom det ikke forventes. Og
her er det en politisk form for loyalitet, der ikke er den samme som civile
embedsmænd i forvaltningen.

Embedsmand er samtidig også et maskulinum - men en embedsmand kan godt være
end dame, selvom man i daglig tale vel kan tale om en embedskvinde?

Embedsmand er et mærkværdigt ord.
O-V R:nen (25.06.2006, 23:09)
"Wilstrup" <nix> writes:

> Embedsmand er et mærkværdigt ord for hvad dækker det?


Det teknisk-juridiske svar: "før 1919 betegnelse for tjenestemand med
kgl. udnævnelse (modsat bestillingsmand)" (Juridisk Ordbog). Og
tjenestemand er den der er ansat enligt reglerne i tjenestemandsloven
(§ 1).
David T. Metz (26.06.2006, 16:42)
Wilstrup skrev:

> Embedsmand er samtidig også et maskulinum


Næ, det er fælleskøn.

> - men en embedsmand kan godt være
> end dame,


Det kan også bare være en almindelig kvinde.

> selvom man i daglig tale vel kan tale om en embedskvinde?


Helst ikke.

David
Wilstrup (26.06.2006, 16:49)
"David T. Metz" <dtm> skrev i en meddelelse
news:db0f
> Wilstrup skrev:
>> Embedsmand er samtidig også et maskulinum

> Næ, det er fælleskøn.


Forkert -i så fald vil mand også være fælleskøn - men mand er et
maskulinum-ord - jeg taler ikke om bøjningen, men om betydningen.

Fx er på tysk en pige intetkøn, men det betyder jo ikke at piger i
almindelighed er intetkøn, vel?
>> - men en embedsmand kan godt være end dame,

> Det kan også bare være en almindelig kvinde.


hvori består forskellen?
>> selvom man i daglig tale vel kan tale om en embedskvinde?

> Helst ikke.

'
hvorfor ikke?
Peter Brandt Nielsen (26.06.2006, 22:30)
Wilstrup skrev:
>>> selvom man i daglig tale vel kan tale om en embedskvinde?

>> Helst ikke.

> '
> hvorfor ikke?


For det første: Det er der da ingen, der siger, hverken i daglig eller
højtidelig tale. For det andet er det fuldstændig unødvendigt, da
ordet embedsmand udmærket kan betegne en kvinde. Vi har tidligere
diskuteret lignende ord som "forkvinde".

Med hensyn til "embedsmand" synes jeg egentlig, betydningen er
nogenlunde entydig. Embedsmænd er ansvarsbetroede medarbejdere i den
offentlige forvaltning. Alligevel er der sjove aspekter af ordet. En
dommer beklæder et offentligt embede, men er ikke embedsmand.
Politikere er ikke embedsmænd, netop fordi de også er politikere. Men
når embedsmænd er politisk udpeget, bliver billedet mudret.

Interessant er også den måde, folk kan kategorises i embedsstand,
dommerstand, lærerstand med flere. Lige så meget som kategorierne er
neutrale beskrivelser af fakta, er de også statusdefinerende.
David T. Metz (27.06.2006, 10:22)
Wilstrup skrev:
> "David T. Metz" <dtm> skrev i en meddelelse
> news:db0f
> Forkert -i så fald vil mand også være fælleskøn - men mand er et
> maskulinum-ord - jeg taler ikke om bøjningen, men om betydningen.


Jeg må sige at jeg ikke før er stødt på den brug af "maskulinum-ord".
Hvor har du det fra?

> Fx er på tysk en pige intetkøn, men det betyder jo ikke at piger i
> almindelighed er intetkøn, vel?


(Jeg kan stort set ikke tysk grammatik mere). Nej, "piger" er ikke
intetkøn, men "pige" er, selvom "en pige" ikke er.

>>> - men en embedsmand kan godt være end dame,

>> Det kan også bare være en almindelig kvinde.

> hvori består forskellen?


Dame er en (fise-)fornem betegnelse for nogle kvinder. Gerne fra det
såkaldt bedre borgerskab. Altså en delmængde.

>>> selvom man i daglig tale vel kan tale om en embedskvinde?

>> Helst ikke.

> '
> hvorfor ikke?


Fordi det er latterligt (en misforståelse af endelsen -mand) og lyder
forfærdeligt. I praksis signalerer det om den der bruger det at
vedkommende (!) enten er til fals for den mest platte udgave af politisk
korrekthed eller tilhører den mest naive fraktion af såkaldte feminister.

David
Wilstrup (27.06.2006, 14:01)
"Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen> skrev i en meddelelse
news:6298
> For det første: Det er der da ingen, der siger, hverken i daglig eller
> højtidelig tale. For det andet er det fuldstændig unødvendigt, da
> ordet embedsmand udmærket kan betegne en kvinde. Vi har tidligere
> diskuteret lignende ord som "forkvinde".


Jeg har ikke set den diskussion, men alligevel bruges betegnelsen
"forkvinde" i dag, selvom den for nogle år siden var noget "latterligt,
politisk korrekt noget" - det var omtrent samtidig med at man udskiftede
ordet "han" i alle sammenhænge med "hun", når det drejede sig om damer eller
skrev han/hun for ikke at genere kvinderne. Selv Piet Hein faldt for denne
form for politisk korrekthed: den der tager spøg for spøg og alvor kun
alvorligt han/hun har fattet begge dele lige dårligt.

> Med hensyn til "embedsmand" synes jeg egentlig, betydningen er
> nogenlunde entydig. Embedsmænd er ansvarsbetroede medarbejdere i den
> offentlige forvaltning. Alligevel er der sjove aspekter af ordet. En
> dommer beklæder et offentligt embede, men er ikke embedsmand.
> Politikere er ikke embedsmænd, netop fordi de også er politikere. Men
> når embedsmænd er politisk udpeget, bliver billedet mudret.


Men hvad med minister? Jeg e r blevet belært om at en minister er en
embedsmand, men vedkommende er jo også politiker i en eller anden grad
(enten valgt af folket eller også hentet udefra til et bestemt politisk
parti) - og at disse politikere er underkastet forvaltningsloven, hvor jeg
mener at politikere er underkastet ministeransvarsloven, der jo indeholder
elementer fra straffeloven.

Og en dommer er vel embedsmand -og hvis ikke, hvorfor så ikke?
> Interessant er også den måde, folk kan kategorises i embedsstand,
> dommerstand, lærerstand med flere. Lige så meget som kategorierne er
> neutrale beskrivelser af fakta, er de også statusdefinerende.


det er jo korrekt, men en lærer er ikke en embedsmand -det er en
skoleinspektør derimod, også selvom vedkommende er lærer. Der må altså være
en mere knivskarp forklaring, tror jeg.
Wilstrup (27.06.2006, 14:16)
"David T. Metz" <dtm> skrev i en meddelelse
news:db0f
> Wilstrup skrev:
>> Forkert -i så fald vil mand også være fælleskøn - men mand er et
>> maskulinum-ord - jeg taler ikke om bøjningen, men om betydningen.

> Jeg må sige at jeg ikke før er stødt på den brug af "maskulinum-ord". Hvor
> har du det fra?


maskulinum = hankøn - altså et hankønsord -jeg benytter mig blot af ordet
"maskulinum" hentet fra latin (masculinum) og tilføjer det danske "ord"
til - det er en forklaringsramme, som naturligvis kunne gøres mere elegant
fx ved at skrive maskulinum eller blot masculinum, men der er vist ingen
tvivl om hvad meningen er her.
>> Fx er på tysk en pige intetkøn, men det betyder jo ikke at piger i
>> almindelighed er intetkøn, vel?

> (Jeg kan stort set ikke tysk grammatik mere). Nej, "piger" er ikke
> intetkøn, men "pige" er, selvom "en pige" ikke er.


Prøv at læse, hvad jeg skrev "Fx er på tysk en pige intetkøn" og det er
korrekt - det hedder nemlig das Mädchen og alle ord der ender på chen eller
lein er intetkønsord på tysk, også selvom ordets betydning er fx et
hunkønsvæsen. Det hedder "das Männlein" = en lille mand - men ordet "das
Mädchen" betyder blot "pigen" og det hedder ein Mädchen og ikke "eine
Mädchen", som ville være naturligt hvis der var tale om et hunkønsord
(feminimums-ord)

Og den parallel benyttede jeg for at forklare at ordet mand hos mange
kvinder opfattes som et udtryk for det maskuline supremati, som de føler
styrer samfundet og at kvinder også kan. Derfor burde det efter deres mening
hedde "embedskvinde" når det drejer sig om en kvinde og ikke en mand.

>>>> - men en embedsmand kan godt være end dame,
>>> Det kan også bare være en almindelig kvinde.

>> hvori består forskellen?

> Dame er en (fise-)fornem betegnelse for nogle kvinder. Gerne fra det
> såkaldt bedre borgerskab. Altså en delmængde.


Javel så, men så hedder det altså et kvindetoilet i stedet for et
"dametoilet"? Så hvis en kvinder spørger. hvor er kvindetoilettet, så vil
man altid henvise til et toilet med et K på døren? eller hvorfor mon der
står D på disse døre?

Nogle gange står der også et piktogram på disse døre, og her afbildes
kvinder altid med nederdel/kjole - men det er jo langt fra alle
kvinder/damer/piger, der går med kjole, så det er vel også diskriminerende?

>>>> selvom man i daglig tale vel kan tale om en embedskvinde?
>>> Helst ikke.

>> '
>> hvorfor ikke?

> Fordi det er latterligt (en misforståelse af endelsen -mand) og lyder
> forfærdeligt.


Jeg synes at det lyder forfærdeligt når en tøjekviperingshandler om herretøj
siger "Det er en god buks" - men det er jo
den sproglige udvikling.

I praksis signalerer det om den der bruger det at
> vedkommende (!) enten er til fals for den mest platte udgave af politisk
> korrekthed eller tilhører den mest naive fraktion af såkaldte feminister.


Eller også er der blot tale om at man erkender at sproget vi taler også er
et magtsprog, der afspejler magtforholdene i verden.
At sige formand når det er en kvinde, viser jo netop at kvinderne
underkaster sig mandens supremati, og det er vel ikke rimeligt?

I gamle dage var en kvinde altid et appendiks til mandens stilling, hvis han
havde en høj stilling eller en titel.
Det hed fx fru professorinde Petersen, når manden var professor. Ellers hed
det professorinde fru Petersen, hvis det var konen der var.
En skolelærerinde hed en frøken, fordi det på det tidspunkt var forbudt for
kvinder at gifte sig, hvis de var skolelærere (skolelærerinder).

I dag hedder det ikke sygeplejerske om kun kvinder, men også mænd kan have
betegnelsen "sygeplejerske" selvom feminiumsendelsen er -ske (eller -inde) -
hvis man ikke kaldes for sygeplejeassistent.

I gamle dage havde man også mandlige sygeplejersker, men de havde dels ikke
de samme beføjelser som kvinder og dels hed de ikke sygeplejersker, men
sygepassere, ligesom deres pendanter var "vågekoner".

I dag ville disse begreber virke arkaiske og latterlige - men det var ikke
sådan dengang.
Poul B (27.06.2006, 14:44)
Wilstrup skrev:

> Eller også er der blot tale om at man erkender at sproget vi taler også er
> et magtsprog, der afspejler magtforholdene i verden.
> At sige formand når det er en kvinde, viser jo netop at kvinderne
> underkaster sig mandens supremati, og det er vel ikke rimeligt?


Men så definerer du ordet "mand" som "en voksen person af hankøn". Dette er
én af de betydninger, man kan finde i NDO. Den angiver imidlertid også
andre betydninger, f.eks. "et enkelt menneske, uanset køn" (betydning 3).
Eksemplerne under dette punkt er i øvrigt formand, gerningsmand og
tjenestemand.
David T. Metz (27.06.2006, 14:56)
Wilstrup skrev:
> Selv Piet Hein faldt for denne
> form for politisk korrekthed: den der tager spøg for spøg og alvor kun
> alvorligt han/hun har fattet begge dele lige dårligt.


Hvor har du den udgave med "han/hun" fra?

David
David T. Metz (27.06.2006, 15:07)
Wilstrup skrev:

> maskulinum = hankøn - altså et hankønsord -jeg benytter mig blot af ordet
> "maskulinum"


O.k. dit eget vokabular. Det var jo ikke til at vide.

> Prøv at læse, hvad jeg skrev "Fx er på tysk en pige intetkøn" og det er
> korrekt - det hedder nemlig das Mädchen og alle ord der ender på chen eller
> lein er intetkønsord på tysk, også selvom ordets betydning er fx et
> hunkønsvæsen. Det hedder "das Männlein" = en lille mand - men ordet "das
> Mädchen" betyder blot "pigen" og det hedder ein Mädchen og ikke "eine
> Mädchen", som ville være naturligt hvis der var tale om et hunkønsord
> (feminimums-ord)


Min "liste" pointerede blot forskellen på ordklasse og det ordet
refererer til (signifiant og signifié, som det vist nok hedder i
strukturel lingvistik).

Hele diskussionen kommer jo af at du bruger en terminologi der normalt
refererer til ordklasse om det som ordet refererer til
(betydningsindholdet).

?
>> Dame er en (fise-)fornem betegnelse for nogle kvinder. Gerne fra det
>> såkaldt bedre borgerskab. Altså en delmængde.

> Javel så, men så hedder det altså et kvindetoilet


Nej, det hedder jo netop heller ikke mandetoilet.

> i stedet for et
> "dametoilet"? Så hvis en kvinder spørger. hvor er kvindetoilettet, så vil
> man altid henvise til et toilet med et K på døren? eller hvorfor mon der
> står D på disse døre?


Hvorfor står der ikke "M" på døre hvor mænd (din i denne tråd foretrukne
betegnelse) forretter nødtørft?

> Nogle gange står der også et piktogram på disse døre, og her afbildes
> kvinder altid med nederdel/kjole - men det er jo langt fra alle
> kvinder/damer/piger, der går med kjole, så det er vel også diskriminerende?


Æh, jeg har vist ikke kaldt det diskriminerende? Men du kan sikkert
finde en der kalder sig selv for "forkvinde" eller "embedskvinde" der
vil mene det ...

> I praksis signalerer det om den der bruger det at
>> vedkommende (!) enten er til fals for den mest platte udgave af politisk
>> korrekthed eller tilhører den mest naive fraktion af såkaldte feminister.

> Eller også er der blot tale om at man erkender at sproget vi taler også er
> et magtsprog, der afspejler magtforholdene i verden.


Hvis man har den teori (helt legitimt) så nytter det jo netop ikke at
lave sproget om ...

> At sige formand når det er en kvinde, viser jo netop at kvinderne
> underkaster sig mandens supremati,


Det er en mulig tolkning. Det er ikke den eneste.

> I dag hedder det ikke sygeplejerske om kun kvinder, men også mænd kan have
> betegnelsen "sygeplejerske" selvom feminiumsendelsen er -ske (eller -inde) -
> hvis man ikke kaldes for sygeplejeassistent.


OT: sygeplejerske og sygeplejeassistent er to forskellige ting.

> I gamle dage havde man også mandlige sygeplejersker, men de havde dels ikke
> de samme beføjelser som kvinder og dels hed de ikke sygeplejersker, men
> sygepassere, ligesom deres pendanter var "vågekoner".


Sygepassere har også kunnet være kvinder.

David
Wilstrup (27.06.2006, 16:22)
"David T. Metz" <dtm> skrev i en meddelelse
news:db0f
> Wilstrup skrev:
>> Selv Piet Hein faldt for denne form for politisk korrekthed: den der
>> tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt han/hun har fattet begge dele
>> lige dårligt.

> Hvor har du den udgave med "han/hun" fra?


hans egen digtsamling - der står der ganske vist han og hun, men de er vist
ikke nogen tvivl om hvorfor det står sådan.

"Den som kun
tager spøg for spøg
og alvor
kun alvorligt,
han og hun
har faktisk fattet
begge dele
dårligt!"
Poul B (27.06.2006, 16:39)
Wilstrup skrev:

> hans egen digtsamling - der står der ganske vist han og hun, men de er vist
> ikke nogen tvivl om hvorfor det står sådan.


Af hensyn til rytmen?
Peter Bjerre Rosa (27.06.2006, 16:49)
Poul B skrev:

>> hans egen digtsamling - der står der ganske vist han og hun, men de
>> er vist ikke nogen tvivl om hvorfor det står sådan.

> Af hensyn til rytmen?


Bingo!
Wilstrup (27.06.2006, 17:49)
"David T. Metz" <dtm> skrev i en meddelelse
news:db0f
> Wilstrup skrev:
>> maskulinum = hankøn - altså et hankønsord -jeg benytter mig blot af ordet
>> "maskulinum"

> O.k. dit eget vokabular. Det var jo ikke til at vide.


Nu må du holde op med at være pedant på den måde - der er ikke nogen tvivl
om hvad meningen er - der er flere eksempler på at man blander andre sprogs
ord og danske ord sammen på samme facon. Fx bruger man ofte forkortelser for
ting, som man derpå tillægger et dansk ord så det bliver en slags pleonasme.
Tænk på ord som : DF-partiet (Dansk Folkeparti-partiet) eller DVD-film (som
jo netop består af en forkortelse for en bestemt teknologi og så det danske
ord "film") eller hvad med begreber, der i dag forstås umiddelbart, men som
pedantisk er noget sludder. "Min mobil er i stykker" - for ganske få år
siden ville man -hvis man benytede ordet - tro at det var en "smart"
omskrivning af at ens bil var i stykker, men i dag er det et ord for
mobil-telefon. Der kan sagtens findes flere eksempler.
> Min "liste" pointerede blot forskellen på ordklasse og det ordet refererer
> til (signifiant og signifié, som det vist nok hedder i strukturel
> lingvistik).


Det kan jo også kaldes for en talemåde med perlokutionær effekt, fordi vi
her taler om den begivenhed, det område,hvor sætningen umiddelbart vil blive
forstået, her som underbegreb i pragmatikken.

Hvad angår signifiant og signifié er der tale om helt andre forståelser af
tekst og ord.

For den franske psykoanalytiker Jacques Lacan er en signifiant et bærende
sprogligt element i det ube­vid­ste. Dette element viser sig i talen og kan
have krops­lige effekter. Signifianten vedrører sprogets ud­trykssi­de og
antagelsen om, at det er via dets ud­tryksside, at det ube­vidste viser sig,
og den franske filosofi Jacqes Derrida taler om nedbrydning af det binære
modsætningspar, så jeg tror at du har misforstået noget her, idet signifiant
og signifié har at gøre med at man i den vestlige diskurs arbejder med ordet
og fornuften i centrum.

Filosoffen Jacques Derrida mener, det er problematisk, fordi et sådant
system kun kan opretholdes ved at reducere og udgrænse det, der modsiger
systemet. Herved er vi inde på poststrukturalismen og dermed har vi at gøre
med en litterær-filosofisk opfattelse fra 70'erne.

Sprogsystemet opfattes her som en størrelse defineret af forskelle og
modsætninger, hvori det arbitrære tegn karakteriseres af en tvedeling mellem
det betegnende og det betegnede, hhv. signifiant og signifié.

Her er der tale om en mistillid til sprogets evne til at referere til
virkeligheden. Jacques Derrida mener altså at signifiéen ikke blot er
resultatet af forskellen mellem to signifianter (fx f-n-i-se-, g-r-i-s-e).
Den er også et produkt af forskellen mellem en lang række andre signifianter
(fx i-s-e, p-r-i-s-e, f-l-i-s-e etc.), hvilket betyder, at forholdet mellem
signifiant og signifié ikke er entydigt.

For det andet konstaterer Derrida, at betydningen aldrig ligger fast, men
derimod er en skridende, forskydende størrelse. Signifianten henviser ganske
vist til en signifie, men signifiéen fungerer selv som signifiant for en
anden signifie etc. Dette forhold svarer til at slå op i en ordbog for at få
et ords betydning defineret, hvorefter man blot støder på flere ord, som
også må defineres. Sproget henviser altså til sig selv i det uendelige, og
det enkelte tegn indgår tilsvarende i en endeløs kæde af betydningsskabende
signifianter.

Man kunne også tale om meningsbærende og betydningsbærende udtryk, men jeg
tror at det ville være at skamride begreberne yderligere og gøre det dunkelt
sagte til det dunkelt tænkte - jeg tænker blot her på en kontrastiv måde at
se på forholdet kinesiske og danske ordtoner. På dansk er vores ordtoner
meningsbærende, medens de på kinesisk er betydningsbærende, men det er en
anden diskussion.

> Hele diskussionen kommer jo af at du bruger en terminologi der normalt
> refererer til ordklasse om det som ordet refererer til
> (betydningsindholdet).


Nej - det er din antagelse. Her kan vi inden for pragmatikken tale om det
ko-operative princip, som du sikkert kender fra historien om de to mænd der
står og snakker sammen:

-bider din hund?
-nej
(manden rækker hånden hen til hunden og bliver bidt)
-hør, jeg synes du sagde at din hund ikke bider?
-det er ikke min hund.

Fra den enes perspektiv er den andens oplysninger mere mangelfulde end
ventet, men hvis disse var blevet givet havde historien nok ikke været så
morsom. Fra den andens perspektiv blev der jo blot svaret på spørgsmålet og
at det var den første mands egen fejl, at han ikke havde stillet det rigtige
spørgsmål.

Der er altså tale om at når jeg angiver begrebet som et maskulinum-ord, så
angiver jeg både at der er tale om et ord af hankøn, men også at der er tale
om det betydningsmæssige i ordet i modsætning til tysk, hvor der i tilfældet
"Mädchen" er tale om dels et ord, hvis ordklasse er neutrum, men hvis
betydning er femininum.

> ?
>>> Dame er en (fise-)fornem betegnelse for nogle kvinder. Gerne fra det
>>> såkaldt bedre borgerskab. Altså en delmængde.

>> Javel så, men så hedder det altså et kvindetoilet

> Nej, det hedder jo netop heller ikke mandetoilet.


Du skriver at Dame er en (fise-)fornem betegnelse for nogle kvinder - så må
det altså betyde, når du nu vil være ekstrem pedantisk at enten er
dametoiletterne kun for nogle (fise-)fornemme kvinder eller også er det i
orden at benytte ordet om alle kvinder, også piger. og dermed mister ordet
"dame" sin specifikke betydning.
>> i stedet for et "dametoilet"? Så hvis en kvinder spørger. hvor er
>> kvindetoilettet, så vil man altid henvise til et toilet med et K på
>> døren? eller hvorfor mon der står D på disse døre?

> Hvorfor står der ikke "M" på døre hvor mænd (din i denne tråd foretrukne
> betegnelse) forretter nødtørft?


Det gør der faktisk også en del steder. Jeg har rejst lidt i Danmark og set
på forskellige restauranter og cafeterier at der nogle steder står Damer og
Mænd og andre steder står Damer og Herrer, så jo, det står der faktisk.

> Æh, jeg har vist ikke kaldt det diskriminerende? Men du kan sikkert finde
> en der kalder sig selv for "forkvinde" eller "embedskvinde" der vil mene
> det ...


ja.
> Hvis man har den teori (helt legitimt) så nytter det jo netop ikke at lave
> sproget om ...


jo, for netop at ændre det så magtsproget ikke også bliver det eneste
accepterede sprogbrug. Og sproget laves om hele tiden. Før i tiden blev dem,
vi i dag kalder for bz'ere kaldt for slumstormere - blot et eksempel - et
andet: tidligére hed biler automobiler, busser hed omnibusser etc. Vi talte
om nådlere, i dag hedder det skomagere selvom nådler er en del af en
skomagerhåndtering etc.Vi talte om kogersker, i dag økonoma.

>> At sige formand når det er en kvinde, viser jo netop at kvinderne
>> underkaster sig mandens supremati,

> Det er en mulig tolkning. Det er ikke den eneste.


Nej, men det er blandt andet min -du har sikkert en anden tolkning.
>> I dag hedder det ikke sygeplejerske om kun kvinder, men også mænd kan
>> have betegnelsen "sygeplejerske" selvom feminiumsendelsen er -ske
>> (eller -inde) - hvis man ikke kaldes for sygeplejeassistent.

> OT: sygeplejerske og sygeplejeassistent er to forskellige ting.


nej! Men jeg ser da gerne frem til at du definerer forskellen.

>> I gamle dage havde man også mandlige sygeplejersker, men de havde dels
>> ikke de samme beføjelser som kvinder og dels hed de ikke sygeplejersker,
>> men sygepassere, ligesom deres pendanter var "vågekoner".

> Sygepassere har også kunnet være kvinder.


Ikke mig bekendt - man benyttede udelukkende begrebet "vågekoner" eller
sygeplejersker om kvinder - mænd var sygepassere.

Lignende emner