zui > politik.* > politik.miljoe

Jørn Rasmussen (30.01.2008, 22:55)
Søndag den 27/1 bragte 21-søndag på DR1 15-20 minutter omkring paradokserne
omkring håndteringen af spildevandsslam.

Pga. fejlkonklusioner omkring nogle døde hummere vist i samme medies
primetime for godt 20 år siden, blev udbygningen af centrale
spildevandsrenseanlæg (slamfabrikker) med naive politikeres hjælp yderligere
forceret.

Men dette tiltag skulle jo gerne hænge miljørigtig sammen, så restproduktet
(slam) skulle jo gerne tilbage til naturens kredsløb, så landmanden måtte
bestikkes økonomisk ved blotlægning af sine marker og afbrænding straffes
med afgifter.

Som en fornuftig socialdemokrat sagde i udsendelsen efter hukommelsen "Drikkevand
kontrolleres ned til mindste nannogram for diverse miljøfremmede stoffer.
Men senere anvender vi vandet i husholdninger og industri og samler det
forurenede vand i spildevandsanlæg og koncentratet derfra spredes igen
udover områder med grundvandsindvinding. Det er dog den mest bizarre form
for genbrug jeg hidtil har kendt."

Bl.a. Biologer, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøministeriet, DMU og på
en måde også DR har stået bag påvirkningen af naive politikere, som via
lovgivning har monopoliseret hvordan spildevand skal håndteres.

Den alternative måde, og meget
mere langtidsholdbare at rense spildevand på, via rodzoneanlæg, har jeg
endnu ikke hørt eller set noget negativt miljømæssigt omkring.

Derfor kan respekten omkring biologer, Danmarks Naturfredningsforening,
Miljøministeriet og DMU ligge på et meget lille sted.

Indtil videre vil jeg kalde dem de sande miljøsvin.
Per Hagemann (31.01.2008, 21:49)
"Jørn Rasmussen" <joernras> skrev i meddelelsen
news:6196
> Søndag den 27/1 bragte 21-søndag på DR1 15-20 minutter omkring
> paradokserne omkring håndteringen af spildevandsslam.


Hvad er problemet med at bruge spildevandsslam som gødning? Så længe
afgrøderne ikke optager fremmedstofferne, er det vel ret ligegyldigt om
jorden indeholder en mindre mængde tungmetaller, dioxin og medicinrester.

> Den alternative måde, og meget
> mere langtidsholdbare at rense spildevand på, via rodzoneanlæg, har jeg
> endnu ikke hørt eller set noget negativt miljømæssigt omkring.


Jeg ser heller ingen miljøproblemer med rodzoneanlæg, men spildevandet kan
måske indeholde så krasse midler at rodzonen ødelægges. Det blev i hvert
fald påstået i en debat:



brandy skrev:
Til Gammelfjols:
Hvis du har et pilerensningsanlæg, og bruger afklip fra pilene til brænde,
må du ikke bruge asken som gødning til menneskeføde, da selve 'vækstmediet'
for pilene er menneskeligt affald. Det er dog ikke det store problem. Et
komfortproblem er, at man ikke kan bruge alle typer vaskemidler, og der er
vist slet ingen skyllemidler som kan bruges i forbindelse med et
pilerensningsanlæg. Bortset fra det er det en meget fed tanke, at man er
nødt til at tænke over, hvilke kemikalier man bruger, for ellers dør ens
rensningsanlæg!
Jeg var med til at etablere en bæredygtig landsby, og der skulle vi have et
pilerensningsanlæg, masseovn, solfanger og hele molevitten. I vores hus, som
bare er et almindeligt hus, har vi pillefyr, så vi har ingen olie her.
Træpillepriserne er dog steget betragteligt i takt med, at olien er blevet
dyr, og folk ser sig om efter alternativer...
Hvis man vil være rig, så skal man investere pengene i olieselskaber. De
kommer til at tjene kassen med de priser vi kan vente os...

mvh
Brandur

Jeg kender godt begrænsningerne ved et pile rensnings anlæg.
Men aligevel får vi intet valg vi kommer til at skulle bruge alle de
resurser vi besider sammen med de begrænsninger de giver. jeg ved godt at
det er ulovligt i dag at bruge asken fra pile afklip til gødning. Men vi
bliver nødtil at revudere mange ting i fremtiden. hovedgrunden til dette
forbud er dog dioxin som der hober sig op i pile træet.

citat slut
Jørn Rasmussen (02.02.2008, 18:54)
> Hvad er problemet med at bruge spildevandsslam som gødning? Så længe
> afgrøderne ikke optager fremmedstofferne, er det vel ret ligegyldigt om
> jorden indeholder en mindre mængde tungmetaller, dioxin og medicinrester.


Det kan du selvfølgelig have ret i.

Men, men .....

Ingeniør Tons Brunés skriver 7/10-1990 i JP
"Udtagne slamprøver i Tyskland og England var stærkt inficeret med
salmonella og listeriabakterier og ikke ubetydelige mængder dioxin.
Forholdne i Danmark er nok ikke meget anderledes, og det bør nok derfor ikke
undre, at flere ostemejerier har måttet lukke eller ligge stille i længere
tid på grund af listeriaforekomster i osten med betydelig eksporttab til
følge betragtes spildevandsslam som giftman noget sådant."
Måske er det derfor at Arla ikke modtager mælk fra køer der er blevet fodret
med afgrøder fra "slammarker".

Miljøprofessor Finn Bro Rasmussen, som er en af de femmeste på området,
vender efter at være positiv tommelfingeren nedad i 1995


Østrogenrester i slammet skulle muligvis også have indflydelse på mænds
sædkvalitet har også været nævnt

I det hele taget en udpræget usikkerhed (ikke mindst blandt eksperter)

Tidligere har landmanden kun brugt gødning fra sine husdyr og gartnerne
omkring bla København de tømte latriner til tomatplanterne. Det er ganske
nymodens at bruge landmandens marker til affaldsdeponering.

Men hvorfor overhovedet løbe nogen risiko, når det kan deponeres i rodzoner
(med tiden brunkulslejre), som mennesker har gjort i årtusinder.

Husk - at rodzoner med membran (som nogle myndigheder påbyder) er en total
misforståelse.

...............
>
> brandy skrev:
> Til Gammelfjols:
> Hvis du har et pilerensningsanlæg, og bruger afklip fra pilene til brænde,
> må du ikke bruge asken som gødning til menneskeføde, da selve
> 'vækstmediet' ...........


Hvad du mener med asken fra piletræer i denne her sammenhæng forstår jeg
ikke rigtigt.
Men det skal vel håndteres på samme måde som asken fra afbrændt
spildevandsslam.
Eller hvad er pointen ?

NB. Nedenstående - Lige et par interessante link's fra Ingeniørens
hjemmeside
/JR

Hovedpinepiller drøner direkte gennem rensningsanlæg
21/01/08 Lægemiddelrester fra antibiotika og smertestillende piller ender i
vandløb og spildevandsslam, selv om de passerer gennem rensningsanlæg. En ny
undersøgelse får Danmarks Miljøundersøgelser til at anbefale øget
overvågning af 14 skadelige stoffer.

Menneskeurin giver det bedste fiskefoder
03/07/07 Indiske forskere har ledt urin fra universitetets pissoirer ud i et
bassin, der producerer plankton, som bliver brugt til at fodre opdrætsfisk.
Menneskeurinen gav langt større planktonproduktion end alle andre
gødningstyper.

Menneskeurin giver det bedste fiskefoder
Indiske forskere har ledt urin fra universitetets pissoirer ud i et bassin,
der producerer plankton, som bliver brugt til at fodre opdrætsfisk.
Menneskeurinen gav langt større planktonproduktion end alle andre
gødningstyper.

Af Mette Buck Jensen, tirsdag 03. jul 2007 kl. 09:43

Plankton, der er dyrket i fortyndet menneskeurin, klarer sig bedre end det,
der bliver givet andre nitrogenrige materialer, konkluderer indiske
miljøingeniører.

Bara Bihari Jana og hans kolleger på Universitetet i Kalyani i Indien
blandede grundvand med urin fra universitetets pissoirer og tilføjede
planktonet Moina micrura, som ofte bruges som foder til fisk i fiskefarme.

De forsøgte også at dyrke planktonet i forskellige cocktails med
skadedyrskompost, fugleafføring samt kogødning og -urin, som alle er
almindelig brugt i dambrug i fattige regioner, der ikke har adgang til
kemiske gødningsmidler.

I alle forsøgene brugt de en halv liter urin eller et halvt kilo afføring
til hver 4.500 liter vand.

Forlænger levetid
Men menneskeurinen var langt bedst, skriver Nature.com. Her begyndte den nye
plankton at reproducere mindst fire dage tidligere end i de andre tanke,
samtidig med at den levede længere og reproducerede mere end i de andre
gødningsmidler.

»Urin fra mennesker er en stabil væske, som indeholder værdifulde
næringsstoffer. Jeg ser ikke nogen grund til, at det ikke kunne blive brugt
til dette formål, hvis det leverer et godt kemisk miljø, som plaktonet kan
vokse i,« siger miljøbiokemikeren Stephen Smith fra London ifølge nature.com
om det indiske resultat.

Inderne mener, at urin fra mennesker er bedst, fordi de høje koncentrationer
af nitrogenforbindelser i urinen hurtigt opløses og frigiver proteiner og
mineraler, som gøder algerne, som planktonet så lever af.

Milliardforretning, der kan redde miljøet
På verdensplan er planktonfoder til fisk en multimilliardindustri, som
bruger millioner af tons af kemiske gødningsprodukter.

Urin fra mennesker er et billigere og mere miljøvenligt alternativ, som kan
nedbringe forureningen fra planktonvæksten, mener de indiske forskere.

»Min eneste bekymring er, at urinen skal være fra raske individer, som ikke
tager medicin eller antibiotika, da det kan blive udskilt med urinen,« siger
den engelske miljøbiokemiker Stephen Smith til Nature.

Inderne undersøger også, om der kan spores hormonrester eller antibiotika i
planktonet, men indtil videre har de ikke fundet noget.

Urin fra mennesker har også potentiale som gødning i landbruget, men indtil
videre har bekymringer omkring smittefare og spor af antibiotika og hormoner
i fødevarer stoppet udviklingen.

Mange danske renseanlæg må betale dyrt for at få landmænd til at køre
spildevandsslammet ud på deres marker.
Lignende emner