Jeg har netop købt en Eddy Merckx SanRemo76 i år. Med Campagnolo
selvfølgelig, da jeg er en stor Campagnolo-fan. Jeg blev derfor glad, da
jeg opdagede i dag, at Pro Tour-holdet AG2R La Mondiale har skrevet
kontrakt med Eddy Merckx Cycles. Holdet skal køre på topmodellen 525.
Det ser ud til, den er blevet opdateret lidt bl.a. med skjulte kabler.

Nu, hvor jeg har set billederne i stor udgave på min computer, kan jeg
se, at cyklerne er med Campagnolo-udstyr, selv om Eddy Merckx cykler
ellers næsten kun har været med Shimano-udstyr de seneste år. Det var
lidt svært at se på de små billeder på min iPhone, da cyklerne har
Rotor-krank og Mavic-hjul.

Serien er den nye 12 speed Campagnolo Super Record, som er mekanisk og
ikke elektrisk. De fleste venter dog, at Campagnolo vil lancere en
elektrisk udgave af 12 speed serierne til næste år, så måske bliver det
ændret. Cyklerne er også med fælgbremser og ikke skivebremser, men det
er vist også lidt forskelligt, hvad de professionelle foretrækker.
Cyklen kan købes fra starten af Tour de France 2019. Det falder i øvrigt
sammen med, at det er 50 år siden, Eddy Merckx vandt Tour de France
første gang.

<https://www.eddymerckx.com/merckx-world>

<https://www.cyclisme.ag2rlamondiale.fr/category/news/?lang=en>

On Thu, 25 Oct 2018 20:25:08 +0200, henrik (Henrik
Münster) wrote:

Kender du 'Vintage Cykler'

Jens

Jens Olsen <ingen> wrote:

> On Thu, 25 Oct 2018 20:25:08 +0200, henrik (Henrik
> Münster) wrote:
> Kender du 'Vintage Cykler'
> Jens

Hej Jens

Nej, det gør jeg faktisk ikke, men det ser da rigtig godt ud. Jeg har
faktisk ledt lidt efter et Nitto Moustache styr til en hverdagscykel.
Min søn snuppede mit, og jeg kunne kun finde et billigt et, der er en
ringe erstatning.

Jeg må ellers tilstå, at jeg er begyndt at foretrække mere moderne
cykler, selv om de gamle er flotte og bringer mange minder tilbage.
Først på året fandt jeg en billig (gl. model) Campagnolo-krank på nettet
af den nye type med eksterne lejer og tyk aksel. Det var en meget stor
forbedring fra min hidtidige Campagnolo Centaur med firkant-aksel fra
2003. Den var meget mere stabil. Så senere i sommer fik jeg en Eddy
Mercks San Remo 76 i kulfiber. Selv om den lyder lidt af plastic, så må
jeg indrømme, at man godt kan mærke, at der går flere af ens kræfter til
at drive cyklen frem i stedet for at gå til spilde. Og jeg har ikke for
mange kræfter at ødsle med, som det ser ud nu ;-)

Min ungdoms cykler var på mange måder meget spinkle, og konstruktionen
var kun lige akkurat tilstrækkelig. Jeg husker talrige bøjede bagaksler.
Jeg husker masser af styrfittings med fordybninger i lejebanerne. Jeg
husker besværligt og tungt gearskifte. Og ikke mindst autoskift, når man
trådte op ad bakke, og stellets flex trak geakablet en smule ud for
hvert tråd. Jeg husker ture ned til alperne, hvor man dårligt kunne
bremse ned ad bjergene. Jeg husker, hvordan varmen fra fælge løsnede
limen, så ringen begyndte at rotere på fælgen og rev ventilen af med at
brag på fuld fart i en nedkørsel. Jeg husker også, at vi havde 42x52
foran og 13-18 bagpå, så selv de mindste bakker var lidt af en
udfordring. Var vi sydpå, kunne vi få 21 eller måske 23 bagpå. Men foran
var 42 den mindste mulighed på Campagnolo Nuevo Record med en BCD på 144
mm. Så selv om jeg nyder synet af de gamle cykler, længes jeg nu ikke
tilbage. Når det er sagt, så er jeg rigtig glad for min 15 år gamle
Scrhøder i stål. Den kører rigtig godt, og udstyret er trods alt så
moderne, at det fungerer.