zui > videnskab.* > videnskab.general

uden.navn (25.04.2006, 21:41)
Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har levet,
til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de tre, hvad
er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
selvmordsmetode?

Jeg læste et sted, at mænd oftest hænger sig, når de vil begå
selvmord og det fik mig til, at undre mig. Udover, at det må gøre
vanvittigt ondt, så kan jeg heller ikke se, at det skulle være nogen
særligt sikker metode.
Peter Knutsen (usenet) (25.04.2006, 22:30)
uden.navn wrote:
> Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har levet,
> til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de tre, hvad
> er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
> selvmordsmetode?
> Jeg læste et sted, at mænd oftest hænger sig, når de vil begå
> selvmord og det fik mig til, at undre mig. Udover, at det må gøre
> vanvittigt ondt, så kan jeg heller ikke se, at det skulle være nogen
> særligt sikker metode.


Nu findes der to former for hængning: Den hvor man dør langsomt fordi
luftrøret (og evt. blodkarene i halsen?) lukkes. Og så den hvor man dør
hurtigt fordi nakken brækker.

Problemet er bare at det ikke altid lykkes at lave den hurtige, selv om
det (altid i moderne tid) har været det man ville.
Martin Larsen (25.04.2006, 22:46)
uden.navn fortalte:

> Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har
> levet, til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de
> tre, hvad er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
> selvmordsmetode?


Kleopatra undersøgte spørgsmålet ret grundigt (forsøgspersoner havde hun
nok af) og valgte slangebid. Jeg tror det har været en ægyptisk kobra.

Mvh
Martin
Preben Riis Sørensen (25.04.2006, 22:57)
<uden.navn> skrev i en meddelelse
news:5630
Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har levet,
til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de tre, hvad
er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
selvmordsmetode?

Dem der dør af røgforgiftning i sengen uden at vågne, må jo være sluppet væk
på den blidest tænkelige måde. Så en eller anden form for gasning under søvn
kunne være bedste måde. En overdosis bedøvelsesmiddel ville også være helt
smertefrit, bortset fra stikket. Er man sikker nok til at afgive et
velrettet (pistol)skud gennem hovedet, er det sikkert heller ikke forbundet
med større oplevelse end at lyset gik ud.

Men den største smerte er nok den psykiske, at man selv har valgt at det
skal være nu.

Hvis du eller andre har alvorlige tanker desangående, må jeg straks anbefale
at man søger hjælp, det er ikke rimeligt at sige farvel i utide, fordi man
var alene om at håndtere sine (vanvids-)tanker og problemer.
Bo Warming (25.04.2006, 23:18)
"Martin Larsen" <mlarsen> wrote in message
news:6298
> uden.navn fortalte:
> Kleopatra undersøgte spørgsmålet ret grundigt (forsøgspersoner havde
> hun nok af) og valgte slangebid. Jeg tror det har været en ægyptisk
> kobra.


Burde der ikke være udpegede steder, hvor det var let at gøre selvmord
uden at genere nogen, fx hvor
1. man kunne hænge sig med en metalwire, der med sikkerhed ville rive
hovedet øjeblikkeligt af, hvis ikke der sker hængning-uden-kvælning
2. hvor ultralydføler kun åbner, hvis kun eet menneske, dvs ikke hvis
to, dvs stedet kan ikke bruges til mord.

Formodentlig er der bøger og netsteder der oplyser effektiv sikker
smertefri forgifning, fx med tobaksekstrakt eller hvad dræber uden
risiko for at man kaster op, så det forpurres.

Dr Kevorkian i USA postordresolgte et samlesæt hvormed man kunne
sprøjte noget ind i blodårerne. Men han straffedes for det, for
religiøse er intolerante og respekterer ikke at man ejer sin krop.
Vort etiske råd er lige så ondt. Overlæge statsministersøn
etikrådsformand Ole Hartling især - dybt kristen og asocial..

Guillotine kan vel også være selvudløst,
I stedet for hængnings-fald, kunne en wire trække sammen med så stor
kraft, at rygmarven på splitsekund overskæres.
Drukning og andet langsomt er uværdigt. Læger er håndværkere og
hollandsk eutanasi kræver at to læger med måneds mellemrum har
vurderet at eutanasiønske er seriøst, og så udfører de det ønskede
bøddel-erhverv. At lægeløfte modsætter sig at folk får det, som de
have det, betyder at lægeløfte ikke bør være betingelse for at udøve
lægearbejde.
Jan Pedersen (25.04.2006, 23:55)
"Preben Riis Sørensen" <preben> skrev i en meddelelse
news:db0f
[..]
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben Vi forestiller os en hypotetisk situation:


En person har fået at vide han lider af en uhelbredelig kræftsygdom der vil
give ulidelige smerter, medføre vægttab og muskelsvind idet hele taget gøre
livet ubærligt for den ramte. En sådan person ville jeg tillade at forsøge
selvmord. Også folk der lider af rygerlunger der i løbet af 6mdr til 3-4 år
vil medføre en ubærlig tilværelse.

Personligt ville jeg gøre fl.g. hvis jeg fik en sådan diagnose:

1) Bruge et par uger på at gøre mig særdeles upopulær hos alt og alle. Alle
skulle helst hade mig i min omgangskreds. Hermed har jeg sikret mig mod at
nogen vil opsøge mig i mit selvmordsforsøg og forsøge at forhindre det.

2) Så ville jeg kombinere 3 selvmordsmetoder:

- Store doser nerve/sovemedicin + 1 flaske spiritus, der blandes op med
æblegrød. Alt sammen spises.

- Koncentreret nikotin (udvundet af cigaretter) sprøjtes ind i en blodåre.
Skal helst være et par gram.

- En plastikpose om hovedet. Der tapes fast med gaffatape så intet luft kan
slippe ind.
Preben Riis Sørensen (26.04.2006, 00:12)
"Jan Pedersen" <jantheman28> skrev
> En sådan person ville jeg tillade at forsøge
> selvmord.


Det er regeringen der skal tillade det. Og det er allerede gjort i Holland,
sikret mod fejl på flere måder.

> Også folk der lider af rygerlunger der i løbet af 6mdr til 3-4 år
> vil medføre en ubærlig tilværelse.


Vi klynger snart den sidste ryger op alligevel, så er der ikke mere vrøvl
med dem....

>... 3 selvmordsmetoder:
> - Store doser nerve/sovemedicin + 1 flaske spiritus, der blandes op med
> æblegrød. Alt sammen spises.


Og kastes sikkert omgående op igen.

> - Koncentreret nikotin (udvundet af cigaretter) sprøjtes ind i en blodåre.
> Skal helst være et par gram.


Sikkert en meget ubehagelig gift at dø af.

> - En plastikpose om hovedet. Der tapes fast med gaffatape så intet luft kan
> slippe ind.


Sikkert heller ikke ovre i den humoristiske afdeling.

Jeg synes alt i alt det er nogle ret sølle forslag du er kommet med.
Johnny Andersen (26.04.2006, 00:37)
"Jan Pedersen" <jantheman28> skrev i en meddelelse
news:db0f

> Personligt ville jeg gøre fl.g. hvis jeg fik en sådan diagnose:
> 1) Bruge et par uger på at gøre mig særdeles upopulær hos alt og alle.
> Alle
> skulle helst hade mig i min omgangskreds. Hermed har jeg sikret mig mod at
> nogen vil opsøge mig i mit selvmordsforsøg og forsøge at forhindre det.
> 2) Så ville jeg kombinere 3 selvmordsmetoder:
> - Store doser nerve/sovemedicin + 1 flaske spiritus, der blandes op med
> æblegrød. Alt sammen spises.
> - Koncentreret nikotin (udvundet af cigaretter) sprøjtes ind i en blodåre.
> Skal helst være et par gram.


Hvis det skulle være..:

1. 15x max dosis rohypnol
2. Ketogan 20x max. dosis indtaget 10 min. efter rohypnol
3. Blodfortyndende medicin i meget stor dosis - 5 min efter indtagelse af
Ketogan.

Hvis 1. ikke virker gør 2. helt klart. 3. er backup - som giver
indreblødninger.

Men du burde søge vejledning, hvis du har disse tanker. Alt kan se sort ud
når man er nede.

Med venlig hilsen

Johnny Andersen
Uffe Ravn (26.04.2006, 00:52)
Preben Riis Sørensen wrote:

> Dem der dør af røgforgiftning i sengen uden at vågne, må jo være
> sluppet væk på den blidest tænkelige måde. Så en eller anden form for
> gasning under søvn kunne være bedste måde


Gril i bilen medtoden er blevet anvendet af bevidst af flere ved samtidige
selvmord.

Desværre også af nogen der ikke ville tage sig selv af dage.

Mvh. Uffe Ravn
Uden selvmordsplaner (har ikke tid)
Gainsbourg (26.04.2006, 01:51)
> Vi forestiller os en hypotetisk situation:
[..]
> - En plastikpose om hovedet. Der tapes fast med gaffatape så intet luft
> kan
> slippe ind.


Det er mange der siger som dig, at "hvis jeg skulle få den eller den sygdom,
så tager jeg livet af mig, inden det bliver slemt!". Men i praksis viser det
sig, at folk der diagnosticeres med netop alvorlige uhelbrdelige sygdomme,
kæmper indædt til sidste dag og time for at få så meget liv som muligt, med.
Den livskvalitet man som sund og rask ikke regner for "værdig" og
kompromisløst er villig til at forkaste, ser man anderledes på, når det er
een selv der ligger der. Det er nok det samme som når folk på 17 siger at de
tager livet af sig inden de bliver 30, for når man er SÅ gammel som 30, så
er livet nok alligevel ikke værd at leve ;-)

Undersøgelser tyder på, at din holdning er en måde at fortrænge angsten for
sygdom og død, ved at sige til sig selv, at man "bare" vill vælge døden, så
man slipper for al det ubehagelige. På den måde bliver man på en måde immun
mod, at kunne blive ramt af kræft eller eller alvorlige handicap.

Bliver man rent faktisk syg eller oplever en nær person blive det, lærer man
empati og forståelsen for, at livskvalitet er et relativt begreb uden
mening. I dag kan det være, at kunne tage på skiferie hvert år. Om et år kan
det være at kunne gå på toilettet ved egen hjælp. Om 2 år kan det være at
opleve bare eet til forår eller måske bare een til solopgang - eller sidde
og holde sin elskedes hånd bare een nat mere, inden livet ebber ud.

Jeg har oplevet mange dø af alvorlige sygdomme med lange og smertefulde
forløb, men alligevel har jeg aldrig oplevet andre end raske mennesker med
din holdning. Selvmord i praksis, lader til at være konsekvensen af psykiske
sygelige tilstande eller depression - sjældent, eller aldrig, fysisk sygdom
alene. Og mange alvorligt syge eller handicappede mennesker oplever debatten
om døds"hjælp" som ekstremt ubehagelig og devalueringen af deres ret til
livet "på trods", som meget smertefuld.

Husk på, at nazisternes mord på jøder, homosexuelle, sigøjnere og andre
folkegrupper i gaskamrene faktisk startede allerede i 30'erne, nemlig med
aflivningen af tusinder kronisk syge, krigsinvalider, handcappede,
retarderede og nedslidte - alt sammen for at "skåne" dem for at skulle leve
denne "uværdige" tilværelse og for at spare samfundsudgiften med disse
ueffektive individer. En del af debatindlæggene idag kunne såmænd være
sakset ud af aviser og "forskningsrapporter" fra 30'ernes nazityskland og
det er både sørgeligt og stof til eftertanke.

Enhver der har arbejdet i sundhedsvæsnet med terminal (dødeligt syge)
patienter ved også hvad det betyder, når lægen "lige smertedækker lidt
ekstra" ved at sætte morfindosis op. Nemlig, groft sagt, "vi skærer lige
5-10 dages belægning af denne her seng væk, så den er ryddet til i morgen
aften". Og her er der ingen domstol, advokat eller appelmulighed for den
syge, som måske gerne ville have haft 5-6 klare dage ved fuld bevidsthed til
at tage afsked med sine pårørende og bringe sine affærer i orden, i stedet
for at glide væk i en bevidstløs morfindøs, med sin egen afføring smurt op
ad ryggen. Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg ville foretrække - gør du?

Med venlig hilsen
Gainsbourg
Bo Warming (26.04.2006, 03:02)
"Gainsbourg" <isl41688> wrote in message
news:6298

> Husk på, at nazisternes mord på jøder, homosexuelle, sigøjnere og
> andre folkegrupper i gaskamrene faktisk startede allerede i 30'erne,
> nemlig med aflivningen af tusinder kronisk syge, krigsinvalider,
> handcappede, retarderede og nedslidte - alt sammen for at "skåne"
> dem for at skulle leve denne "uværdige" tilværelse og for at spare
> samfundsudgiften med disse ueffektive individer. En del af
> debatindlæggene idag kunne såmænd være sakset ud af aviser og
> "forskningsrapporter" fra 30'ernes nazityskland og det er både
> sørgeligt og stof til eftertanke.


Krigens nødvendighed skabte sådan aflivning, der mindskede
omkostninger til mad.
Kendes dokumentation på at sådant skete i 30erne?
Det var i høj grad pårørende til smertepatienter der krævede eutanasi
indført i 30erne, og protester kom kun fra de skrivebordsteoretiske
kirkefolk - som nazierne valgte at føje i Tyskland, ca 1939 .
I starten var der nok så meget sund humanisme i aflivningerne som der
var darwinisme og resourcebesparelse
Overbelagte lejre, der skulle producere effektivt, fordi alle mænd var
ved fronten, var en anden situation og unyttige jøder med alvorlig
sygdom har nok fået døden fremskyndet - krig er krig.
Men selv i krigens værste tid aflivede man ikke lillepigen Anne
FRansk, der

> Enhver der har arbejdet i sundhedsvæsnet med terminal (dødeligt
> syge) patienter ved også hvad det betyder, når lægen "lige
> smertedækker lidt ekstra" ved at sætte morfindosis op. Nemlig, groft
> sagt, "vi skærer lige 5-10 dages belægning af denne her seng væk, så
> den er ryddet til i morgen aften". Og her er der ingen domstol,
> advokat eller appelmulighed for den syge, som måske gerne ville have
> haft 5-6 klare dage ved fuld bevidsthed til at tage afsked med sine
> pårørende og bringe sine affærer i orden, i stedet for at glide væk
> i en bevidstløs morfindøs, med sin egen afføring smurt op ad ryggen.
> Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg ville foretrække - gør du?


Vor tids sygelige rædsel - fobi - ved lidt afføring på ryg-huden kan
nok skabe så dumme lægebeslutinger som naziernes.

S-amtsborgmester Per Kaalund indrømmede at når der var overbelægning
og man flyttede vanedyrene til en anden afdeling, så døde nogle af dem
hurtigt pga stress.
Filip Larsen (26.04.2006, 08:24)
Peter Knutsen skrev

> Nu findes der to former for hængning: Den hvor man dør langsomt fordi
> luftrøret (og evt. blodkarene i halsen?) lukkes. Og så den hvor man dør
> hurtigt fordi nakken brækker.


Mig bekendt er det farlige ved kvælning (og dermed også hængning?), at
der bliver trykket på et område i halspulsåren hvor kroppen måler
blodtryk. Når det sker, tror en reguleringsmekanisme i kroppen, at
blodtrykket er alt for højt og nedsætter med det samme blodtrykket så
meget at hjernen alene af den årsag ikke vil få ilt nok.

Mvh,
Boerge Rahbech Jensen (26.04.2006, 10:15)
<uden.navn> skrev i en meddelelse
news:5630

> Jeg læste et sted, at mænd oftest hænger sig, når de vil begå
> selvmord og det fik mig til, at undre mig. Udover, at det må gøre
> vanvittigt ondt, så kan jeg heller ikke se, at det skulle være nogen
> særligt sikker metode.


For mig virker den forholdsvis sikker vurderet på, hvor lang tid efter
selvmordsforsøget det er muligt at blive reddet. Samtidig er der ikke så
meget, der kan gå "galt", og det er forholdsvis nemt at skaffe et reb og et
beslag at hænge det op i.
Gainsbourg (26.04.2006, 14:09)
>> Husk på, at nazisternes mord på jøder, homosexuelle, sigøjnere og andre
> Krigens nødvendighed skabte sådan aflivning, der mindskede omkostninger
> til mad.


På det tidspunkt var der altså ikke krig. Til gengæld var der en masse
invalider fra første verdenskrig, som, for fædrelandet, havde fået sprængt
arme og ben væk i skyttegravene og led af granatchok og som man øjnede en
belejlig og billig måde at komme af med.

> Kendes dokumentation på at sådant skete i 30erne?


Ja.

> Det var i høj grad pårørende til smertepatienter der krævede eutanasi
> indført i 30erne,


Nej, det var det ikke.

>og protester kom kun fra de skrivebordsteoretiske kirkefolk - som nazierne
>valgte at føje i Tyskland, ca 1939 .
> I starten var der nok så meget sund humanisme i aflivningerne som der var
> darwinisme og resourcebesparelse.


Nej det var snarere et produkt af en ensretning og homogenisering i
samfundet, hvor alle afvigende og anderledes blev elimineret. Det kunne også
være folk som dig, der både er psykisk syg, førtidspensionist og ret meget
anderledes, så glæd du dig hellere over, at det er nutidens danske samfund
du lever i og ikke datidens nazistiske - så havde du nok haft større
bekymringer end du har idag.

Med venlig hilsen
Gainsbourg
Boerge Rahbech Jensen (26.04.2006, 14:33)
"Gainsbourg" <isl41688> skrev i en meddelelse
news:6298

> Det kunne også være folk som dig, der både er psykisk syg,
> førtidspensionist og ret meget anderledes, så glæd du dig hellere over, at
> det er nutidens danske samfund du lever i og ikke datidens nazistiske
> (....)


Hvad bygger du egentlig det på? Personligt har jeg ikke hørt om nogen, der
med sikkerhed har været døde og bagefter kunne fortælle, hvordan det var.
Jeg har hørt om flere såkaldte nærdødsoplevelser, men de har alle handlet om
et blændende hvidt lys, ubegrænset fred og frihed for smerte. Dermed mangler
jeg dokumentation for, at døden er værre end en tilværelse som socialt
udstødt.