zui > kultur.* > kultur.sprog

Peter Loumann (14.09.2018, 09:24)
I den aktuelle debat om (manglende) tilgang til erhvervsskoler hører jeg nu
(næsten?) kun "gymnasiel uddannelse". Da jeg var i branchen hed det altid
gymnasial. Forskellen er lille og næppe betydningsbærende. Men
forskydningen undrer mig.
Poul E. Jørgensen (14.09.2018, 11:03)
Den 14-09-2018 kl. 09:24 skrev Peter Loumann:
> I den aktuelle debat om (manglende) tilgang til erhvervsskoler hører jeg nu
> (næsten?) kun "gymnasiel uddannelse". Da jeg var i branchen hed det altid
> gymnasial. Forskellen er lille og næppe betydningsbærende.


Jeg har aldrig hørt eller set gymnasiel. Men det har jeg så nu.
Ser du en forskel? - Bortset fra at gymnasiel ikke er 'autoriseret'.
Bertel Lund Hansen (14.09.2018, 11:09)
Peter Loumann skrev:

> I den aktuelle debat om (manglende) tilgang til erhvervsskoler hører jeg nu
> (næsten?) kun "gymnasiel uddannelse". Da jeg var i branchen hed det altid
> gymnasial. Forskellen er lille og næppe betydningsbærende. Men
> forskydningen undrer mig.


Ja, det er sært. Der findes et hav af adjektiver på -al (man også
et hav på -el).

Der er enkelte træffere på Google med "gymnasiel" både på danske
og norske sider. Der er mange flere med -al.

Og Googgles tal er totalt upålidelige.
Poul E. Jørgensen (14.09.2018, 11:43)
Den 14-09-2018 kl. 11:09 skrev Bertel Lund Hansen:

> Ja, det er sært. Der findes et hav af adjektiver på -al (man også
> et hav på -el).


Adjektivendelsen -al er direkte afledt af latin -alis, fx socialis > social.
Adjektivendelsen -el er også afledt af latin -alis, men har taget turen
via fransk, fx latin manualis > fransk manuel > dansk manuel.

Det forvirrende er at vi undertiden overtager både en 'fransk' version
og en 'latinsk', fx formel/ formal, triviel/ trivial.

Hvilket især må forvirre sprogligt usikre, som vel tror det kan være hip
som hap med de endelser.
Peter Loumann (14.09.2018, 11:46)
On Fri, 14 Sep 2018 11:03:50 +0200, Poul E. Jørgensen wrote:

> Jeg har aldrig hørt eller set gymnasiel.


Jeg har vist osse kun *hørt* det, men tydeligt.
Kurt Hansen (14.09.2018, 12:13)
Den 14/09/2018 kl. 11.43 skrev Poul E. Jørgensen:
> Den 14-09-2018 kl. 11:09 skrev Bertel Lund Hansen:
> Adjektivendelsen -al er direkte afledt af latin -alis, fx socialis >
> social.
> Adjektivendelsen -el er også afledt af latin -alis, men har taget turen
> via fransk, fx latin manualis > fransk manuel > dansk manuel.
> Det forvirrende er at vi undertiden overtager både en 'fransk' version
> og en 'latinsk', fx  formel/ formal, triviel/ trivial.
> Hvilket især må forvirre sprogligt usikre, som vel tror det kan være hip
> som hap med de endelser.


Jeg vandt engang en flaske brændevin på om virus i flertal hedder virA
eller virI. ;-)
Martin Larsen (14.09.2018, 13:09)
Den 14-09-2018 kl. 12:13 skrev Kurt Hansen:

> Jeg vandt engang en flaske brændevin på om virus i flertal hedder virA
> eller virI.


Det er vel underforstået på latin? Og hvad var så svaret?
Poul E. Jørgensen (14.09.2018, 13:28)
Den 14-09-2018 kl. 13:09 skrev Martin Larsen:
> Den 14-09-2018 kl. 12:13 skrev Kurt Hansen:
>> Jeg vandt engang en flaske brændevin på om virus i flertal hedder virA
>> eller virI.

> Det er vel underforstået på latin? Og hvad var så svaret?


Vinderen var den, der mente det samme som konkurrence-udskriveren ;-)
Bertel Lund Hansen (14.09.2018, 14:45)
Kurt Hansen skrev:

> Jeg vandt engang en flaske brændevin på om virus i flertal hedder virA
> eller virI. ;-)


"Virus" har ikke nogen flertalsform på klassisk latin, så ethvert
forslag er lige rigtigt. Jeg anbefaler "virusser".
Sprognævnet accepterer mange former (dog ikke enkelt s i
"virusser" som de gjorde tidligere):

virus sb., -sen el. -set, -ser el. virus el. vira,
-se(r)ne el. viraene

Hvilken 'autoritet' slog du din bekendt i hovedet med?
Tom (14.09.2018, 16:07)
Den 14-09-2018 kl. 14:45 skrev Bertel Lund Hansen:

> "Virus" har ikke nogen flertalsform på klassisk latin, så ethvert
> forslag er lige rigtigt. Jeg anbefaler "virusser".
> Sprognævnet accepterer mange former (dog ikke enkelt s i
> "virusser" som de gjorde tidligere):
> virus sb., -sen el. -set, -ser el. virus el. vira,
> -se(r)ne el. viraene
> Hvilken 'autoritet' slog du din bekendt i hovedet med?


Bortset fra den sproglige betegnelse har jeg engang fået at vide, at det
ikke skulle være fagligt begrundet at tale om virus-stof i flertal.
Er der noget om det?

Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen (14.09.2018, 17:10)
Tom skrev:

> Bortset fra den sproglige betegnelse har jeg engang fået at vide, at det
> ikke skulle være fagligt begrundet at tale om virus-stof i flertal.
> Er der noget om det?


Ja. "Virus" er et masseord i klassisk latin, og det betyder
"slim" eller "gift". De to ord har jo heller ingen flertalsform.
Poul E. Jørgensen (14.09.2018, 17:23)
Den 14-09-2018 kl. 14:45 skrev Bertel Lund Hansen:

> "Virus" har ikke nogen flertalsform på klassisk latin


Problemet opstår da en russer, angiveligt i 1892, opdager noget småkravl
der er endnu mindre end bakterier, og han eller en anden finder på at
det jo da skal hedde noget latin.
Vedkommende finder så på virus, der betyder fugt, fugtighed, især en
ubehageligt stinkende uhumskhed eller gift. Vedkommende hæfter sig
muligvis især ved den sidste betydning.

Dette ord har nemlig if. i hvert
fald været brugt siden 1700-tallet efter den erfaring, at der var en
sammenhæng mellem gale hundes savlende bid, eller - som ovennævnte link
nævner - at man kan dø efter at have fået ligvæske ind i sig ved en
obduktion.

Derefter lever ordet virus sit stille liv i forskerkredse, indtil
computer-virusserne kommer frem. Så bliver ordet virus allemands eje, og
det bliver nødvendigt med en flertalsform i nationalsprogene.

Ordet virus står ikke i Dahl og Hammer: Dansk Ordbog for Folket, bd. 2
(København 1914) eller i Thiele & Blinkenbergs meget omfattende
Dansk-fransk Ordbog (København 1937).
Så disse ordbogsforfattere har åbenbart ikke regnet med at der var
nogen, der kunne finde på at søge efter ordet virus.

Salmonsens konversationsleksikon (2. udg. 1928) har det dog med, med to
beskrivelser:

1. Virus, fælles Betegnelse for sygdomsvækkende Mikrober, Bakterier,
Svampe, Protozoer og endnu ukendte Smitstoffer, f. Eks. de saakaldte
ultravisible eller filtrerbare.
2: Virus fixe [vi?rys-?fiks], Benævnelse, indført af Louis Pasteur om et
Virus (Bakterier eller som ved Hundegalskab [lyssa] Mikrober af ukendt,
fitrerbar Natur).
Poul E. Jørgensen (14.09.2018, 17:28)
Den 14-09-2018 kl. 17:10 skrev Bertel Lund Hansen:

> Ja. "Virus" er et masseord i klassisk latin, og det betyder
> "slim" eller "gift". De to ord har jo heller ingen flertalsform.


'Gift' har, i betydningen gifttyper (fx cellegifte, miljøgifte,
slangegifte). Se
Kim Ludvigsen (14.09.2018, 18:30)
Den 14-09-2018 kl. 17:10 skrev Bertel Lund Hansen:

> Ja. "Virus" er et masseord i klassisk latin, og det betyder
> "slim" eller "gift". De to ord har jo heller ingen flertalsform.


Øhm, rottefængeren har mange forskellige gift på hylden? Hvis ellers han
ikke har brugt alle gift.

Kurt Hansen (15.09.2018, 07:00)
Den 14/09/2018 kl. 13.09 skrev Martin Larsen:
> Den 14-09-2018 kl. 12:13 skrev Kurt Hansen:
>> Jeg vandt engang en flaske brændevin på om virus i flertal hedder virA
>> eller virI.

> Det er vel underforstået på latin? Og hvad var så svaret?


Vira ... not?